fredag den 31. maj 2013

livet

hvad kan der gå galt? hvad er det værste der kan ske?

jeg går i panik over meget små ting, ingenting. tror det bliver min og hele verdens undergang. det er mit liv. hvorfor? hvad er det værste der kan ske? at man får en erfaring og lærer noget af det. at man rent faktisk udretter noget.

lørdag den 25. maj 2013

nu, forår

jeg skulle bare væk. have det hele lidt på afstand. hver dag er jeg brudt. og hver dag gør Gud mig hel igen. jeg har måttet sluge nogle kameler siden jeg vendte tilbage til samfundet. jeg skulle lære at give slip på nogle mennesker. lære at komme videre uden at blive bitter, men også uden at fortrænge.
lære at det hele i sidste ende bare handler om kærlighed og kærlighed er aldrig forkert. det er bare ikke nødvendigvis altid til ens egen fordel. i sidste ende er det alligevel nok til alle menneskers fordel. det er hver enkelt bare ikke i stand til at se fra sit eget lille perspektiv. det kan kun Gud se. jeg beder om at lære at se verden gennem kærlighedens øjne, det store perspektiv.

jeg har haft nogle gode dage. dejligt praktisk arbejde og et flot sted lige ved vandet. igår, den perfekte festaften for mig, stearinlys, mig og hunden på gulvet, lyttende til Bach med Glenn Gould. den musik har simpelthen en utroligt beroligende effekt på mig.

nu er det pausetid. nøglen er at have så få ting som muligt at forholde mig til. fordi jeg er så følsom. så kan min hjerne virkelig lade op. håber jeg. der er selvfølgelig den stress der opstår, når man ikke umiddelbart udretter noget konstruktivt (aka målbart). men jeg har efterhånden lært at tid brugt i stilhed og pause, er det hele værd i sidste ende, for man arbejder så meget bedre og er mere til stede i nuet bagefter.

jeg lærer jo så meget.

tak for det.

tirsdag den 21. maj 2013

at gøre modstand eller ikke at gøre modstand

Jealousy is the pain that arises when someone has something you don’t have, which you think you need to be fully satisfied.

God promises that whatever He gives you is tailor-made to bring you the most joy in Christ.

So whether God does or does not give me fame — whatever He chooses will bring me the most joy in Christ.

whatever He chooses will bring me the most joy in Christ.

mandag den 20. maj 2013

vårliv

verden er grøn, gul og duftende lyserød. alle barrierer er nedbrudt. tilbage er kun én stor åben kanal mellem mig, verden, det guddommelige og mennesker.
mine relationer går langsomt i opløsning, mens mit forhold til Gud kun styrkes.
livet er mærkeligt.

onsdag den 15. maj 2013

Kongelig fred

intet af denne verden kan røre mig, få lov til at ødelægge mig eller gøre mig til slave. for jeg hviler i Gud og ved hvem jeg er.

verden er ok. jeg føler fred. jeg føler mig meget årvågen. det hele er "bare" et antropologisk studie. derfor kan jeg leve med det. jeg dømmer ikke. jeg sanser bare. og synes det hele er meget fascinerende.
Det er hvad det er. det er hvad det er.

jeg mangler intet, begærer intet. jeg føler jeg er ligeglad med alt. jeg føler fred. det er godt, men det er et problem i denne præstations-kultur. for det er svært at motivere mig til at lave "fornuftige" ting.
jeg føler den stille glæde. jeg er glad for at leve mit liv, og det kan samfundet ikke ødelægge. Det der gør mig misfornøjet er, at jeg føler jeg bør føle noget andet, gør noget andet. at fred er stilstand = menneskets værste fjende. og at Gud ikke er nok.

jeg har bare lyst til at være stille. Hvorfor snakke? mennesket skaber bare problemer, som ikke findes. sindet skaber problemer. Jeg vil acceptere alt og ikke dømme noget.

det er som om det er forbudt at være lykkelig og fredfyldt her. er det ikke sjovt? det er som om hele kulturen i samfundet, forbrugerkulturen osv. er bygget op omkring folks utilfredshed. Man skal have målbare ambitioner, ville mere, have mere, opnå mere - ellers er man ikke nogen, ikke godkendt.

- er det vanvid?

panik! Jamen hvad så?!

ikke noget. kun nu.

mandag den 13. maj 2013

.

verden er fin nok. så længe jeg ikke skal forholde mig til den.

en dag i et liv

Pippi er emo. pippi har fri fra skole idag. som sagt er jeg ikke så god til at have fri. det var derfor klostertilværelsen var så god for mig. skemaer, faste rammer, kontrol! det er godt og det er sundt. det er godt at have fri, for så kan man endelig nå alt det man ikke fik nået i hverdagen. men hvor skal jeg begynde? jeg har skrevet opgaverne op i en rækkefølge, først det ene, så det andet etc. og hvis ikke den rækkefølge bliver fulgt, så går det galt. allerede fra starten af kan jeg ikke overskue det. jeg begynder at tænke over det. hvad skal jeg gøre først? måske er det godt at starte med de ting, som hurtigst kan færdiggøres. for så kan jeg føle at jeg har lavet noget, og det er motiverende. og derefter de vigtigste ting. det jeg bliver ved med at udskyde. fornuftige ting! men hvad er egentligt fornuftigt og hvad giver mening? den diskussion kan du godt droppe. slut. den får ikke engang lov til at begynde.
pippi er lidt teenager idag. jeg drømte at min svensker pludselig dukkede op på gården. jeg ved ikke om det var godt, det var bare mærkeligt. jeg følte ingenting. virkelig ingenting for ham. det er måske et godt tegn. et tegn på, at hvis vi somehow ender sammen, så er det måske allerede for sent, for jeg er så distanceret fra ham på alle måder og omvendt. det er trist når kærlighed dør. men det er ok. jeg er tilfreds. så behøver jeg ikke være emo mere.

onsdag den 8. maj 2013

roller+spil

det giver ikke mening for mig mere. facebook. jeg troede jeg kunne genoptage fortiden hvor jeg slap. genoprette mit netværk og overbevise mig selv om at "networking er vejen frem". men jeg går hele tiden i stå. jeg er en anden nu. nogle ting giver bare ikke mening mere. det kan jeg mærke dybt inde. jeg kan ikke sende flere friend-requests uden at brække mig. hvad skal vi med hinanden? jo, det er godt at kommunikere og udveksle brugbare erfaringer, hvis det så bare var det vi gjorde.. men hvor meget af alt det lort der postes kan egentligt bruges til noget? facebook, ligesom så mange andre ting, som engang fik mig til at føle glæde, får mig nu til at føle tomhed, tomhed, tomhed...
men det hele er bare et spil, et rollespil. ligesom resten af livet. derfor kan det faktisk ikke rigtigt gå mig på. "Jeg vil have oprigtig kommunikation med rigtige mennesker med rigtige værdier" blaaaah! Jagten på det autentiske er tabt. hvad er ægte og hvad er fake? kan man nogensinde tegne et fuldendt billede af et menneske? nej, selvfølgelig ikke. derfor behøver jeg ikke bekymre mig om hvordan jeg fremstår, for uanset hvor meget jeg prøver, kan jeg aldrig vise hele mig. det jeg viser og det du ser, er den jeg er den dag på det givne tidspunkt i den givne situation. der findes iscenesættelse. alt er iscenesættelse, hvem kan blive fri for det? det er så godt som umuligt. og det er ok. så længe du ikke forveksler iscenesættelsen med din virkelige identitet. alt er et spil. et teaterstykke om penge, status, identitet. der findes ikke ren autenticitet. der findes ikke én identitet som er mig. der findes en masse roller, som jeg kan træde ind og ud af, afhængigt af hvor fri jeg er. du søger efter sandheden, men den findes ikke. du søger efter det autentiske, men det findes ikke. du søger efter dig selv, men der findes intet fastlagt selv.
dette kan du opfatte som en forbandelse eller en befrielse. en forbandelse, fordi du ikke længere kan være med i jagten, jagten på noget, det de andre kalder tilværelsen. Du kan ikke rigtigt tage de ting seriøst mere eller gå rigtigt op i dem. Befrielsen består i at du ikke længere behøver søge desperat. faktisk behøver du ikke længere være desperat. du behøver ikke kæmpe for at opretholde en identitet, en særlig iscenesættelse eller for at komme til tops i dette spil. Du er hvem du er og det har du altid været. det er hvad det er, ligesom nuet og alt andet. det betyder ikke at du er død. tværtimod er du i live og har hele tiden været det. det behøver ikke være så trist. du kan lege, for det er bare en leg, du kan lege med rollerne, du kan være hvad du vil når du vil, måske. måske ikke. du kan se, du kan lytte, du kan leve nu. nu. tillykke
hvad er egentligt vejen frem? nærvær.
bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed

der er kun nu

KOM NU UD AF MAYA OG TILBAGE TIL GAYA!

En dag i Guds brusebad

København dufter fantastisk godt idag. Regn. Vi vandes, vi absorberer livets vand. Endnu engang. Livet kan forlade os, men regnen kommer altid igen. Morgen på Nørreport. Duften af festival, duften af sommer. Duften af frisk og blid regn lige efter en varm solskinsdag mixet med byens lugte af mad, kaffe, cigaretrøg, kroppe som regnen endnu ikke har afvasket.  Duften er overvældende, mild, blid, frisk, ny, denne duft er kærlighed. Tak for denne dag. Tak for regnen. I det øjeblik jeg trådte ud af domkirken, væltede regnen ned. Folk flygtede, men jeg nød det i fulde drag. Denne banale følelse af renselse. Den er fantastisk. Intet kan sammenlignes med et ordentligt regnskyl.

En dag i et liv. Jeg er færdig med at forholde mig til verden. Kan ikke. Det er for meget for mig. Min krop bliver mere sensitiv for hver dag der går. Sådan er det bare.
Jeg vil helst ikke være nogen eller forholde mig til noget. Men hvem kan slippe for det?

tirsdag den 7. maj 2013

emo

jeg er så freakin emo. fordi min seng er for lille. fordi jeg ikke kan leve uden penge. fordi denne tirsdag er en mandag. fordi jeg ikke har trænet nok. fordi jeg ikke har øvet nok. fordi jeg er så træt og ynkelig og ikke kan forholde mig til verden.
fordi du ikke er her nu. fordi du aldrig kom hjem.
jeg havde så mange drømme om hvordan vi skulle nyde dette latterlige forår sammen. dette nye liv på landet. du sagde du ville. vi skulle gå tur i skoven, plante ting i haven, ligge i sengen hele dagen, sove udenfor, bede sammen, græde sammen, elske for hårdt, fucke hele verden og samfundet, være stille sammen, jeg skulle kysse dig på panden og du skulle lægge hovedet på min skulder, som kun du kan gøre det. leve vores fælles liv. du skrev så ofte at du så frem til at begynde vores fælles liv. hvad blev der af det? det blev aldrig. vi har aldrig haft et liv sammen. var noget af det overhovedet virkeligt? hvad er virkelighed? hvis jeg bare vidste det, kunne jeg måske leve.

you were just a dream. our love was just a fairytale.
it's ok. it's life. it's reality. it's dreams.
i believe in dreams.

onsdag den 1. maj 2013

Kolle-krimi præsenterer: Pigen med den anonyme ørering og kondomet på afveje


Da Hr. Og Fru Kollesen vendte hjem fra deres cannabinoide korstog i Jylland med maverne fulde af sort kaffe og lammesteg, fandt de til Viggos store forskrækkelse et stk brugt præservativ og en ørering af pubertære dimensioner, lige midt i ægtesengen, som ellers er så ren og uskyldig som sne. Her har du historien om kolle-krimien.
1.     Det var en mørk og stormfuld aften og 7 spændstige mennesker, inklusive to teenager og to hunde, var samlet på en sydsjællandsk gård. Aftenen startede godt med kanelsnelge. Der var rødvin i glassene, the i kopperne og varme i hjerterne. Men pludselig!! Gik Bastian i seng. Og så begyndte dekadencen at indfinde sig aka Det Spoonende Menneske. Lasse spoonede Fenrisulven, Pippi1 spoonede Lasse, Pippi2 spoonede Pippi1, Manden Uden Alder spoonede Pippi2, og så kan du i dine vildeste drømme forestille dig hvordan kæden af  spændstige, svulmende menneskekroppe ellers bare fortsatte. Og så gik Pippi1 ud i badet og elskede med sig selv og da blev historien en ægte kolle-historie, som er skrevet i fællesskab.  
2.     Som en snigende stillehavsvind kom et par raslende æggestokke farende fra højre ind på scenen og raslede så meget så bordpladerne vibrerede og det kom der kun et par skævøjede, fladnæsede mulatunger ud af, men det er en helt anden historie… De brugte trods alt heller ikke kondom.
3.     Efter en grundig klinisk investigation penetrerede rationaliteten vore spirituelle opiumshjerner, og påpegede, at Pippi2 er gået i hormonbehandling og derfor ikke længere har brug for præservativer, da hun pr. definition er immun over for samtlige omnisexuelt overførte sygdomme. Hermed frafalder anklagen Pippi2, og næste mistænkte i rækken er dennes pubertære søster, hvis spændstige og i øvrigt nydelige korpus er underlagt Maya/Gaya/Moder Jords explosive hormoncocktail…

fortsættelse følger...

Ja!


Det er sådan her man bør leve. 
Jeg kan overskue ting. Om morgenen når jeg drikker kaffe, sidder jeg og glæder mig i mit stille sind til at dagen skal begynde og alle de ting jeg skal lave. Jeg føler jeg har energi. Der er en god følelse i min krop. Mit humør er nogenlunde stabilt, ligesom mit blodsukker. Jeg har en trang til at leve. Til at leve dagen i dag og dagen i morgen. Til at leve videre så længe det kan gå. Fremtiden er ikke skræmmende og måske tænker jeg slet ikke på den. Fortiden er ok. Nuet er ok. Jeg kan udrette ting. Selv kl.15 om eftermiddagen har jeg ikke lyst til at give op og kapitulere i min seng. Min krop føler ingen stress og ingen angst, udover angsten for at dette bare er en heldig periode og ikke selve livet. Jeg har lyst til at snakke med folk. Lyst til at skrive, spille musik, elske, spise, eksperimentere. Jeg stoler på at jeg er elsket og at jeg er i stand til at elske, trods livets obligatoriske tab og fortidens bitterhed. Jeg har tillid til at fremtiden vil blive god, ok.

For nogen er dette måske bare en almindelig tilstand… For mig er det et mirakel. 

Tak for denne dag.