mandag den 31. marts 2014

ordet er mit

idag blev dagen hvor jeg besluttede mig for at stikke alle andres meninger skråt op. eller i hvert fald ikke lytte så meget til dem. jeg vil ikke længere bruge tid på at forsvare mine valg overfor alle mulige.
jeg er voksen nu. min mening tæller. især fordi det er mit liv det handler om.
folk har mange meninger. og det bliver ikke bedre fra nu af. der er mange der vil tro at jeg ikke kan klar det.
jeg er psykiatrisk patient. jeg er veganer. jeg er kristen. min kæreste og mig bor ikke sammen og vi er ikke gift. jeg ejer ingen penge.
der er dømt krig fra alle sider.
hvorfor, hvordan, hvornår, hvorfor ikke, det kan man ikke, måske burde du gøre osv...
men dette er nye tider. jeg er voksen nu. min mening tæller. jeg har noget at skulle have sagt i forhold til mit eget liv. det er mig der tager beslutningerne nu. og jeg gider ikke forsvare mig selv mere. amen

torsdag den 27. marts 2014

fuckr med din hjerne

Jeg er næsten stoppet med at skrive. det er mærkeligt. måske er det fordi jeg har lært at leve i stedet for. måske er det fordi jeg ikke har flere ord. måske er det fordi jeg ikke er så desperat mere. eller måske er det bare fordi min hjerne er gået i stå. Jeg ved ikke præcis hvornår det skete, det skete bare. jeg mistede forbindelsen til virkeligheden. min virkelighedsfølelse er uvirkelig. bare det at tænke på det er helt uvirkeligt. jeg plejede at være besat af at føle intense følelser hele tiden og svælge i dem, føle og udleve. men nu gider jeg ikke føle noget. jeg kan næsten ikke engang tænke. ordene. nogle gange begynder jeg en tankestrøm, en kludret en, det her skal jeg skrive ned, men jeg giver op længe før jeg når til tastaturet.
sidenhen begyndte jeg at løbe. for at overleve. det er min eneste vej tilbage til kroppen. nok ikke den eneste, men i hvert fald den mest simple. ud over vejrtrækningen. jeg løber og løber. små ture, men ofte. jeg er nødt til at løbe for at vågne, for bare at smage på "virkeligheden".

onsdag den 19. marts 2014

ze truth

jeg er produktet af en alt for god barndom. jeg er generation y. jeg er hele mit liv blevet overdænget med kærlighed, men jeg kunne aldrig tage imod den.
jeg har erkendt sandheden om mig selv. jeg er for priviligeret til at gide gøre en ordentligt arbejdsindsats for at opnå noget som helst her i livet. alt er altid kommet for let til mig. jeg er ligeglad så at sige.

tirsdag den 11. marts 2014

Status

Jeg har erkendt at jeg har brug for et overgangsritual. Jeg har indset at jeg har brug for at lave et statement i de ydre rammer før jeg kan binde mig i det indre. Jeg har brug for mere tid. Det hele gik for hurtigt for mig. Måske er der rent faktisk en mening med disse mærkelig ritualer. Måske er jeg svag. Eller også er det bare sådan mennesket er indrettet, skabt. Med en langsom fatteevne. Så bundet til verden, kroppen. Jeg ville virkelig ønske at jeg ingen forbindelse havde til verden. Men det har jeg. Og måske er det ok. Jeg har erkendt at jeg nok har en vrede jeg endnu ikke har givet slip på. En vrede imod alt det (ifølge mig) overfladiske, overflødige, uægte, illusionerne. Jeg er en meget hård dommer. Jeg dømmer hurtigt ting ude. Jeg ser sort/hvid. Men verden er langt mere nuanceret end som så.
Jeg burde skrive alle mine erkendelser ned. For jeg erkender ret meget. Men det er ikke fordi jeg nyder det..

onsdag den 5. marts 2014

out

jeg føler mig fuldstændigt ude af mig selv. kender du det? det er ikke depressionen. det er en helt anden tilstand. en tilstand som ofte kommer før et stort sammenbrud. det er som tåge inde i hovedet. som om hjernen er omgivet af tyk røg. man vågner aldrig helt. man er totalt udmattet, men har samtidigt en masse energi der skal bruges. jeg kan mærke at jeg er hyperfølsom. jeg har lyst til at græde og ved det ville være forløsende, men samtidigt føler jeg mig apatisk, forstenet. jeg føler ikke jeg lever i virkeligheden. der er en mærkelig afstand mellem mig og verden. som om jeg ikke kan være til stede. jeg ved ikke hvad jeg mener om noget. orker ikke at mene noget. alle diskussioner gør mig træt. al den tænkning, alle de ord og begreber. jeg synes det er ligegyldigt. kender du det? jeg føler mig som en alien i verden. som om jeg står udenfor og kigger på verden. jeg undrer mig over de mindste ting. synes simpelthen at verden er så syret. forstår ingenting. synes det hele er meget mærkeligt. jeg er bange for denne tilstand. for jeg ved hvad der kan følge efter. jeg er ude af mig selv. problemet er bare, at der ikke findes noget selv. mig selv. jeg er ikke nogen. og det er forkert, for her i verden skal man være nogen. der er intet at holde fast i for mig. jeg svæver i det tomme rum. og det er ikke første gang.

tirsdag den 4. marts 2014

KOM NU IND I VIRKELIGHEDEN!

Min hjerne sover. samtidigt med at den er helt fyldt op. med lort. og ting og sager. jeg vil betegne mit sind som vomiterende. jeg ser billeder for mig, hvor mit sind bare hælder ting ud. det vælter bare ud af mig, ordene, tankerne, lydene, følelserne, det hele. det er det jeg altid har sagt. jeg er næsten stoppet med at skrive. men jeg er et tekstende menneske. og alt hvad der holdes inde med tvang, vil bare komme ud med endnu større tryk senere hen. jeg er nødt til at skrive det ud. jeg er et ekspressivt menneske. eller var. jeg har et stort behov for at få noget ud. jeg har forsøgt mig med mange medier gennem tiden: musik, musik, musik, tekst, videoer. ja, mest musik. sang, cello, orgel, stemmer. nu skriver jeg. derfor må du huske på at dette er endnu en måde at udtrykke mig på. alt hvad jeg skriver er ikke sandt. eller jo, det er sandt, men det er iscenesat, dramatiseret. jeg er meget teatralsk indvendigt. så frygt ikke, hvis jeg lyder som en teenageemo på randen af selvmord, det er jeg ikke (eller jo, det hænder, men det er meget sjældent). enjoy!

Lys

Hele skabningen er badet i lys. Ingen kan undgå lyset. Ingen kan modstå lyset. Lyset trænger ind alle steder. Vi drikker lys. Vi spiser lys. Vi vasker håret i glitrende guld. ”Nej” er ikke en mulighed med lyset som forførerske. Lyset rammer vores frekvens. En enklang opstår. Der er ikke mere at vente på. Lyset er her. Vi fortærer lyset. Lyset fortærer os. Vi må dø for os selv. For vi er ikke længere os selv. Vi er lys nu. Kan du mærke det?