tag:blogger.com,1999:blog-56493226422983314732024-03-08T04:35:31.657-08:00En gymnasieelevs tankestrømme 2en emos bekendelser / et portræt af generation YPippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.comBlogger128125tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-46509921941032761312015-07-05T23:50:00.001-07:002015-07-06T00:24:27.163-07:00HjerneaktivitetIdag er en af de dage, hvor jeg er oppe før barnet. En sjældenhed. Det er mandag og det er ok. Igår var en af de varmeste dage vi længe har haft. 32 grader celsius, lyder dommen. Ville have været ude ved festivalpladsen i Roskilde for at skralde. Jeg elsker at skralde! Og i år sluttede det hele endda søndag, så jeg kunne have medbragt mand/børnepasser. Men vi måtte kapitulere i sommervarmen. Vi holdt os indendøre og lavede absolut ingenting. Og hvis der er noget jeg hader, er det at stene. Men det gik ok. Indtil vi besluttede os for at gå en tur ned til mosen. Vi nåede ca 200 m væk, da vi vendte om igen. Barnet var lettere hysterisk, varmen var for meget, gad ikke sidde i den nye klapvogn, og bære ham på armen kunne vi ikke, da solen så ville skinne direkte på hans fine baby-ginger-hud. Så langt så godt. Denne situation vakte en følelse i mig af at være fanget. At jeg ikke kan gå nogle steder uden mand og barn, at jeg er dybt afhængig af to andre mennesker. Og den ene er afhængig af mig, i høj grad endda. Nok om fortiden..<div><br></div><div>Idag har jeg tænkt en tanke. Tror jeg da. BRAVO. Jeg har været god til alt det hersens postpartum-selfcare-halløj (som er oppe i tiden, i hvert fald på insta under hashtag #fourthtrimester)</div><div>Jeg er ikke den type mor, som har brugt barslen på at gå lange ture. Måske fordi mit barn ikke behøvede blive rullet i søvn. Næh, jeg går ned, lægger barn i barnevogn, går max 100m hvis han ikke falder i søvn med det samme, og skynder mig hjem og ser netflix/sover/læser blogs. Og det har været godt for mig. Man har brug for at slappe af ovenpå sådan en omgang fødsel. Tillade sig selv at lave absolut ikke en skid. </div><div>Men nu har jeg fået andre behov. Jeg vil gerne i (bedre) form. Ikke fordi jeg var det før barn, men jeg har altid drømt om det. Jeg behøver ikke være mega fit og slim. Vil bare gerne have en smule muskelkraft i stedet for den spaghettikrop jeg nu står tilbage med. </div><div><br></div><div>Jeg elsker min krop og er så godt som komplet ligeglad med min slappe topmave.<span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;"> Men jeg hader at føle mig slatten! Hader at føle mig som en zombie-agtig sofakartoffel (sidder næsten aldrig i en sofa), hvis hjerne er gået i stå, og kun indeholder tanker om baby, bleer, babytøj, babymad, kaffe, mommyblogs osv). Og i øvrigt til tider langt væk fra Gud.</span></div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;"><br></span></div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;">Engang havde jeg mål. Ok, det har jeg altid haft, de har bare altid været så urealistiske, at det altid endte med nederlag. Og det planlagde jeg med fuldt overlæg. Jep, jeg elskede at mislykkedes. Men med hjælp fra mønsterbrydning (12-trins kursus) og terapi har jeg indset, at jeg ikke behøver leve på den måde mere.</span></div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;">Jeg må gerne få succes. Ad, hader det ord. Jeg må gerne lykkes, så! Og det er jeg også på mange punkter. Mit liv er godt, og ikke bare godt, men frugtbart. Jeg oplever en glæde og en fred ud over det sædvanlige, det meste af tiden.</span></div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;">Men der mangler lige det sidste, toppen af kransekagen! Eller snarere bunden, faktisk..</span></div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;"><br></span></div><div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;">Jeg ved hvad jeg vil, men gør jeg det? Typisk menneske. Jeg ved hvad det er godt (for mig). </span></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Bøn er godt. Tidebøn er genialt. Og jeg har brug for det, virkelig. </font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Her er nogle af mine ønsker (skrevet sidste år):</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Hvad er det for et liv du vil leve?</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">-et liv hvor bøn er i centrum (og tilliden til Gud)</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">-et liv i vitalitet og sundhed</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">-jeg vil udleve mine talenter og bruge dem til noget godt</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">-jeg vil læse i Bibelen hver dag</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">- et liv i fællesskab med andre</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">- et liv med disciplin og leg</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">- jeg vil kunne nyde at spille musik</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">- kunne håndtere negative følelser</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">- tjene andre</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">- et liv med nærvær / leve i nuet</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Wow.. Er det for meget at forlange? Det vil de fleste nok mene.. Urealistisk, ville nogen (min mor) nok kalde det. Men jeg tror faktisk det er meget realistisk. For Gud har lovet os liv i overflod. </font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">"For jeg ved ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb."</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">- jeremias 29:11-14</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Så selvfølgelig kan jeg få alt det her! Men ikke på en gang. Og det har nok været fejlen jeg har begået tidligere.. At jeg vil have det hele nu og her! Og at jeg fokuserer så meget på målet, at jeg glemmer at leve på rejsen dertil. Tålmodighed har for mig været er fremmedord. Men efter jeg er blevet moder, har jeg da fået LIDT mere tålmodighed. Men ikke meget. Det er jo nemt nok at være tålmodig og overbærende med et menneske, man virkelig elsker. Synes jeg. Og måske er det der skoen trykker. For hvis jeg værdsatte mig selv højt nok, ville jeg også være mere tålmodig med mig selv, og ikke skælde ud hver gang jeg ikke nåede et mål på rekordtid.</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Desværre har det skræmt mig fra at have mål overhovedet, fordi jeg begyndte at opfatte målene som noget dårligt i sig selv. For så snart du har en agenda for dagen, for livet, så kan du fejle, hvis den ikke bliver en realitet, og så er det bedre bare at flyde med strømmen.. </font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Men jeg tror man skal prøve at se mere nuanceret på det (åh nej, voksenting!). </font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Det kan være godt at have mål. For mig i hvert fald. Jeg har brug for at have et projekt, som jeg kan kanalisere min energi, drivkraft ud i. Sådan er det nok for de fleste. Måske er det et kulturelt fænomen, noget vi er opdraget til. Whatever. Et projekt er godt, så længe det projekt ikke kun er mig selv. Jeg er ikke specielt interessant i mig selv. Misforstå mig ikke, det handler ikke om mindreværd på nogen måde. Det handler om, at jeg ikke længere finder mig selv så interessant, at jeg kunne fylde en hel blog om mig selv, mit liv (og mit afkom). Derfor bliver jeg aldrig mommyblogger (jeg vil heller ikke være en levende reklamesøjle, som opfordrer til forbrug), nå, sidespor. </font></div><div><br></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">At realisere mig selv er altså ikke længere mit højeste mål eller formål. Tror jeg i hvert fald (kan ske det er en illusion). For det er simpelthen bare for tyndt!!</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Jo, jeg drømmer da også om at blive god til et eller andet, flashe det, iscenesætte, blive anerkendt, så jeg har noget at hænge min identitet op på. Men sådan er mit liv bare ikke. </font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Mit allerhøjeste mål er at være sammen med Gud og lære ham/den at kende (også gennem fællesskab med mennesker)</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Derefter kommer at give mine børn en god barndom og et godt selvværd. Og som del af det, må jeg have et godt forhold til min mand. Ja, der er nok mange elementer i det.. Og ærligt talt aner jeg ikke hvordan man opbygger er selvværd fra bunden af, det lykkes jo ikke ligefrem for mig/min familie, da jeg var barn. Men jeg har en ide om hvad en god barndom indebærer.. Mere om det en anden dag!</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Planen.. Jeg har den liste med mål. Men vil kun fokusere på et ad gangen. Det er udfordringen. Og jeg starter med universets grundlyd: bøn.</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">Og barnet sover endnu!</font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif"><br></font></div><div><font face="Helvetica Neue Light, HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif">God mandag </font></div>Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-26581158071824529222015-04-04T23:05:00.001-07:002015-04-04T23:06:15.516-07:00Ja, jeg tror på påskemorgen!Idag er en særlig dag. Faktisk min yndlingshellidag (jeg går ikke meget op i jul). Det er påskedag. Det er den dag vi kristne tror Jesus stod op af graven. I den anledning tillod jeg mig at tage lidt meditations/refleksions-tid for mig selv. Mit liv er totalt forandret siden sidste år, og alenetid er en sjældenhed. Jeg stod op, lod mand og barn ligge i sengen, gik ud i køkkenet og sad og kiggede på solen gennem vinduet. Det blev nok kun til 5-7 min. men det er også noget.<br />
<br />
Jeg tænkte over hvad Jesus har gjort for mig. Det må jeg aldrig glemme, og det vil jeg heller ikke. Jeg har ikke skrevet ret meget om mit nye liv. På en måde ærgrer det mig, for jeg har jo så mange tekster fra mit gamle liv.. det kunne være fedt at kunne sammenligne, så også andre kunne se forskellen, som en slags vidnesbyrd. Men en del af mit nye liv er jo netop at jeg skriver mindre. Og det har hjulpet mig. Samtidigt er det svært at beskrive. Jeg havde ikke ord for lykke og velsignelse. Kun alle ordene til at beskrive lidelse og kaos. Jeg ved ikke hvad jeg mere skal skrive... det kommer bare til at lyde som en kliché; born again, liv i overflod, frelst, omvendt, helbredt, kun på grund af din nåde osv....<br />
<br />
Men dette ved jeg: kun på grund af påskemorgen lever jeg. Jeg lever kun i kraft af den jeg er i Kristus. Hvis Jesus efter den værste ydmygelse af alle: offentlig hån, nedværdigelse til slave, korsfæstelse - kunne rejse sig og stadig se sit formål, så kan jeg også. Jeg kan gennemgå de lidelser, livet kræver, så længe jeg ved hvem jeg er og ved, at min sjæl er et uudslukkeligt lys.<br />
<br />
Jeg har stadig meget at lære. Om livet og alt det der. Og jeg er stadig ikke vildt godt til at tage imod kærlighed. Men jeg har lært en gang for alle, at Gud ønsker jeg skal leve. Og jeg lever nu. Efter at have brugt halvdelen af mit liv i dødens skygge. Jeg lever et liv med mange velsignelser. Det er ikke til at fatte. Der er så meget jeg ikke rigtigt kan forstå. Måske derfor skriver jeg så lidt. Og det er ok. Nu vil jeg bare leve og takke Gud.<br />
<br />
<br />Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-45504505529998538562015-02-12T10:12:00.001-08:002015-04-04T22:41:25.718-07:00Hvorfor jeg droppede facebookJeg vil have min hjerne tilbage!<br />
<br />
Min hjerne er doven. Så doven at det eneste den orker, er at <i>scrolle</i> ned gennem mit <i>instagram-feed</i>. Det sidste års tid har jeg haft hånden og øjnene på min iPhone, i stedet for at nyde de små magiske øjeblikke, selv efter jeg er blevet mor. Det skammer jeg mig nogle gange lidt over. Hver nat sad jeg med mit lysende <i>device</i> under amningerne, for det var åbenbart mere interessant end den nærværende virkelighed. Heldigvis er jeg stort set vokset fra min enten-eller-tankegang, så jeg behøver ikke anskaffe mig en <i>u-smartphone</i> eller forbande den moderne teknologi langt væk. Næh, den har da mange fordele, men der er et problem: jeg føler den har smadret min hjerne.<br />
<br />
Det lyder sygt, men det er faktisk ikke langt fra sandheden. Denne "mentale fast food", som de forskellige (sociale) medier, apps og tjenester udgør, tilfredsstiller min hjerne på en primitiv og fattig måde, og gør mig afhængig, så mit nervesystem døgnet rundt skriger "mere, mere!" Flere likes, flotte (mad)billeder, korte tekster, underholdning, og iscenesættelse af personer, som jeg ikke rigtigt behøver forholde mig til. I bund og grund ting, som skal få mig til at føle mig værdsat, og vigtigst af alt; holde kedsomhed og stilhed fra døren.<br />
UHA!! Der må helst aldrig blive helt stille, og angstens sved pibler frem bare ved tanken om AT KEDE SIG!<br />
Men hvorfor?<br />
<br />
Engang havde man god underholdning, adspredelse, om man vil: god musik, gode bøger, museer eller interessante og berigende (og lange) samtaler (eller i det mindste film og blogs). Kunst og sjov lå ikke nødvendigvis langt fra hinanden. Så kom den hurtige, let tilgængelige underholdning; underholdning for alle, og dermed ofte med laveste fællesnævner.<br />
<br />
Jep, i 2015 er vi alle lige - DUMME! (sorry) - eller i hvert fald på vej til at blive det... <br />
Indrømmet, den slags<i> freakin lousy</i> tidsfordriv <i>er </i>sjovt og OK - men jeg mener at det så til gengæld også skal bruges som fast food: noget man benytter sig af engang imellem - for det er i orden at have en <i>guilty pleasure</i>, en doven dag, og at slække på sine standarder, men søreme ikke <i>hver eneste dag</i>.<br />
<br />
For mig handler det ikke om at forsøge at blive det perfekte menneske, ej heller at man absolut skal lide eller kede sig.. det handler om at jeg har svært ved at føre et liv, hvor meget af min opmærksomhed går til aktiviteter, som bare opfylder min reptilhjernes behov.<br />
OK, det er så måske (mere eller mindre ubevidst) motivet for de fleste menneskelige (eller dyriske hehe) handlinger, omend mere eller mindre civiliserede - men forstå mig ret, nogle gange kan man altså gå for langt i jagten på nydelse og <i>instant tilfredsstillelse, </i>eller bare et øjebliks flygtigt velbehag.<br />
<br />
How much is <i>too much?</i><br />
Man ved man er gået for langt, når driften overskygger<i> </i>viljen (eller fornuften?). Når jagten og handlingerne bliver <i>compulsive, </i>indgår i et afhængighedsmønster. Når man bliver slave af sine simple lyster, og det forhindrer en i at leve det liv, man virkelig ønsker sig.<br />
<br />
Hvad "instant underholdning" har gjort ved mig (og min hjerne) - det har forringet (måske endda frataget):<br />
- min evne til fordybelse<br />
- min evne til at koncentrere mig - og dermed indlæring<br />
- min evne til at føre en ordentlig samtale, uden at tænke på om der er kommet en besked, update osv.<br />
- min evne til at være der for min søn<br />
- min evne til at være til stede i nuet og nyde de særlige øjeblike (uden at tage billeder, formulere en god status update i hovedet osv)<br />
- min evne til at være offline i mere end et døgn uden at blive rastløs og irriteret<br />
- min evne til at bede og meditere<br />
- min følelse af at have og kunne opretholde meningsfulde relationer<br />
- min evne til at kunne opleve kunst og kultur (eller bare en film) uden afbrydelser<br />
<br />
FUCK Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-15435288510330293552015-01-23T05:41:00.002-08:002015-01-23T05:47:19.644-08:00Den store jagt på lykkenLandet ligger sådan: jeg er endnu i stand til at tænke tanker, som ikke drejer sig om bleskift og indtørret modermælk, altså har jeg endnu ikke fået ammehjerne<br />
Landet ligger sådan: vi lever i en kapitalistisk tidsalder, hvor alt er gennemsyret af individualisme<br />
Landet ligger sådan: alle jager lykke og frihed og jeg kender lykke og frihed<br />
<br />
jeg ved ikke om jeg også jager lykken. men jeg søger frihed. jeg har fundet ud af, at mange forestillinger om frihed ikke er sande for mig. Ægte frihed handler om at blive fri af sindet og vanens magt, herunder synd.<br />
<br />
Igår var jeg lykkelig. Det er jeg for det meste, og det har stået på i flere måneder. Ret usædvanligt, tror jeg. For mig, men også usædvanligt for de fleste. Ja, jeg er mere lykkelig end de fleste, det må være min seneste konklusion.<br />
<br />
Lykken er en sær størrelse. Svær at finde, svær at beskrive, svær at holde fast i, svær at slippe. Måske er lykken ikke én, måske findes der flere lykker. Er "lykken" opreklameret eller undervurderet? Opblæst eller overset? Engang troede jeg ikke på den fandtes, og måske derfor var jeg, i modsætning til alle andre, ikke på jagt. Eller var jeg? Inderst inde søgte jeg nok også lykke, for det ligger implicit i den kultur jeg er vokset op i, at det skal man, som om man har pligt til at finde sin egen lykke - eller skabe den selv.<br />
<br />
Mange beskriver mødet med lykken som kortvarigt, glimtvis, eksklusivt eller højtideligt. Livet er en stor, grå hverdagsmasse med små glimt eller store øjeblikke af lykke. Men for mig er det omvendt. For det meste er jeg lykkelig, og kun lejlighedsvis eller i kortere perioder opleves livet som gråt og trist. Sådan har det ikke altid været. Så det er stort. Og usædvanligt, tror jeg.<br />
<br />
Igår var jeg ekstra lykkelig, tror jeg. Hvorfor? Fordi jeg havde en særlig følelse indeni. Jeg glædede mig til min fremtid. Virkelig. For første gang nogensinde (næsten) så jeg på min fremtid med forventning frem for frygt. Faktisk har jeg det meste af mit liv følt at jeg slet ikke havde en fremtid. Det hele var så sort, at jeg intet kunne se længere fremme. Men igår følte jeg glæde ved tanken om at se mit liv folde sig ud. Og at opleve det, ikke mindst. Jeg så frem til at få job, flere børn osv. Selvom jeg ved det bliver hårdt. Jeg så endda helt frem til tiden efter børnene er flyttet hjemmefra, og følte for engangs skyld, at jeg har masser af tid. Til at tage en uddannelse, rejse, nyde livet og min partner. Det er måske ikke det der er i fokus når man har små børn, men pyt, det bliver der tid nok til senere hen.<br />
<br />
Det var den ene type lykkefølelse. Den anden kom til mig, da jeg lå på sofaen sammen med min baby og faldt hen. Nu forstår jeg folk der siger, de er forelsket i deres nyfødte barn. Det mindede nemlig om en følelse jeg har haft i næsten alle mine romantiske forhold. Når jeg har været forelsket i en og det var gengældt, har vi brugt meget tid på bare at ligge tæt op ad hinanden og slappe af, slumre, falde hen, nogle gange sove. Og jeg husker præcis den følelse. Den består først og fremmest af nærhed og kærlighed. Men også tryghed. En helt særlig tryghed. Vi føler os trygge ved hinanden, vi trækker os ind i vores egen lille verden, hvor intet kan røre os. En følelse af at den anden person har den smukkeste sjæl, man nogensinde har mødt. Tiden går i stå. Duften af den andens hud. Fysisk varme, varme i hjertet. Og ikke mindst en helt fantastisk afslappethed, som gør at hver lille del af min krop glemmer frygten, og tænker, at alt nok skal gå. I det øjeblik bliver man klar over, at man ville gøre alt for den anden. Nu forstår jeg endelig lidt mere af den kærlighed til sit eget barn, jeg har hørt så mange fortælle om.<br />
<br />
Måske har jeg været på jagt efter lykken. Men at blive lykkelig har aldrig været meningen med mit liv, ej heller at undgå lidelse. For mig er meningen med livet at opleve det, leve det med alt hvad det indebærer. At gøre sig nogle erfaringer, og forsøge at acceptere, udholde og lære af al den lidelse, der kommer min vej. Alligevel har jeg fundet lykken, eller måske er den bare kommet til mig. Hvem ved? Måske er det netop fordi jeg stoppede med at lede.Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-85799796816349966382015-01-10T08:40:00.000-08:002015-01-11T07:36:37.799-08:00Den Store Befrielse<div><span style="font-family: 'Helvetica Neue Light', HelveticaNeue-Light, helvetica, arial, sans-serif;">Jeg har længe villet skrive noget om det jeg kalder "den store befrielse". Det er dog ikke så ligetil, specielt ikke når jeg har haft svært ved at skrive og at holde fast i en tanke længere tid ad gangen. Det er dog ikke noget jeg begræder. Tværtimod har jeg været glad for at jeg har lært at lade tanker passere og stoppe en tankestrøm i stedet for at filosofere videre og komme alt for langt ud i meningsløshed og uendelig regres og til sidst give op, fordi der ikke findes svar nok. Jeg er blevet meget bedre til at acceptere tingenes tilstand. Bedre til at observere mit sind i stedet for at identificere mig med det. Det har gjort mit liv bedre. Jeg har også lært at man ikke skal se sig tilbage. Undtagen når man får brug for at blive mindet om hvad Gud har gjort for en. Det er det eneste jeg ser tilbage på, og kun fordi det kan få mig frem ad eller i hvert fald give mig styrke til at komme det.</span></div>
<br>
Jeg har indset at jeg har et "safe place" indeni, i mit hjerte eller i mine minder, et sted. Det er noget jeg opbyggede eller måske fandt da jeg var i Taizé. Et sted jeg ikke vidste fandtes. Et sted med fred. Fred i et fuldstændigt kaotisk sind. Kærlighed midt i al mit had og min afsky for verden, livet og menneskeheden. Et pust af liv til min degenererende tankevirksomhed. En forsmag på et formål og en identitet, som var mit, tilhørte mig, en plan som var beredt for mig. Alle de ting tilskriver jeg Kristus, for det var gennem bøn jeg fik dem i gave. Det reddede ikke bare mit liv, men gav mig styrke, en styrke jeg stadig kan finde frem den dag idag, to år efter. Jeg er evigt taknemmelig. Og den taknemmelighed har jeg brug for at finde tilbage til når frygt og bitterhed banker på, og mit sind krøller sig sammen i flugt.<br>
<br>
Med gaven, som var alt dette og troen, fulgte en befrielse. En befrielse, som er svær at sætte ord på. Jeg har forsøgt at forklare det for mange såkaldte fritænkere, men de siger allesammen, at jeg ikke er fri, men derimod fanget og begrænset.<br>
Jeg har altid søgt frihed. Ønsker vi ikke alle frihed? Første skridt i den søgen er at finde ud af hvad frihed er. Det er ikke nemt at svare på. Og da jeg endelig oplevede frihed, var den slet ikke som jeg havde forventet. Den frihed Gud giver, kan de færreste tænke sig til.<div><br></div><div>Fortsættes...</div><div><br></div>Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-89372009454246714652014-12-31T04:47:00.000-08:002015-01-04T09:11:29.818-08:00årets sidste dag og endnu en genfødseljeg føler jeg skal skrive noget. det har jeg følt længe. jeg har været lykkelig i månedsvis. måske er det løgn, men det er sådan jeg opfatter det. måske derfor har jeg ikke skrevet noget. måske er jeg bare blevet bedre til at leve i nuet og acceptere alt som det er, og derfor har der ikke været meget hverken at skrive eller tale om. livet er hvad det er. følelser er. de kan føles farlige, men det er bare følelser, og de fleste går over igen. i det forgangne år er der sket så mange ting for mig, at det føles som et helt liv. jeg vil ikke reflektere dybt over disse begivenheder på skrift, da jeg føler jeg har mistet interessen for at skrive. jeg har erfaret at jeg har fået et bedre liv af at skrive mindre. af at lade ting og tanker være i stedet for at rode rundt i dem ved at skrive.<br />
<br />
2014 blev året hvor jeg:<br />
- stoppede med at skrive<br />
- flyttede 3 gange<br />
- har boet i klosterfællesskab med 12 personer, stort kolle med 7 personer og nu oikos med 2 par<br />
- blev gravid og havde en fantastisk graviditet<br />
- blev mor til en dejlig novemberbaby med rødt hår<br />
- var på PREP-kursus<br />
- blev gift under Yggdrasil ved et dejligt havebryllup og fejrede med vennerne ved endnu en bryllupsfest måneden efter<br />
- lærte at bage en bryllupskage<br />
- gennemførte et 12-trins kursus/mønsterbrydning,<br />
- hvor jeg blev klar over alle mine blokeringer og dårlige vaner og mønstre,<br />
- og fik et godt selvværd<br />
- fik min diagnose (efter 6 års ventetid)<br />
- fandt ud af at jeg går ind for voksendåb (helligåndsdåb)<br />
- gennem forbøn fik kortlagt hvilke følelser mine forældres skilsmisse fik frem i mig, og hvilke konsekvenser det har haft for mit liv efterfølgende,<br />
- lærte at acceptere de følelser og give mig selv lov til at føle dem<br />
- gav slip på min vrede - over for Gud, mine forældre og verden generelt<br />
- blev mere konstruktiv end destruktiv<br />
- lærte at øve mig (på orgel)<br />
- lod være med at droppe ud af 3K<br />
- har haft mere energi end nogensinde<br />
- har haft mentalt overskud<br />
- har lært at tage imod det liv, Gud giver mig<br />
- er begyndt at bede tidebøn igen<br />
- har indset at jeg har noget, som kan få mig igennem alt, og som ingen nogensinde kan tage fra mig: min tro<br />
- blev optaget på orgeluddannelsen<br />
- afholdte en velgørenheds-fødselsdagsfest<br />
- har lært at fokusere på ligheder i stedet for forskelle i mit ægteskab<br />
- fik omvendt en kødspiser til veganer!<br />
- har fået (LIDT) mere tålmodighed<br />
- begyndte at løbe (og stoppede igen)<br />
- har været på stille-retræte<br />
- prøvede en 24. december uden at fejre jul<br />
- blev helbredt - helt<br />
<br />
Det var året hvor jeg stoppede med at spørge mig selv "er jeg lykkelig?" eller endog "er jeg tilfreds med mit liv?", og dette at undlade det har gjort mit liv meget bedre. At lade være med hele tiden at vurdere hver enkelt lille ting, at forholde mig mere ikke-dømmende til tilværelsen og til mine tanker og følelser. Jeg har ladet det meste være som det er. Jeg har lært at lade følelser være i stedet for at erklære krig mod dem. Jeg har sat mine forventninger ned og lært at acceptere mange flere ting. Det at skrive betød for mig at jeg dvælede meget ved enkelte tanker, følelser og begivenheder, og det har virkelig hjulpet mig at lade være med det. Bare lade alt være det, det er.<br />
Derfor har jeg heller ikke ret mange forventninger til det kommende år. Ingen idéer til hvordan jeg på alle mulige måder kan træne mig selv, disciplinere mig selv, systematisk forbedre mig. Jeg vil bare leve det liv, der er blevet mig givet. Mønsterbrydningskurset, jeg gennemførte, handler om at få et ret selvbillede og et ret gudsbillede (igen), og det har jeg i høj grad fået. Jeg ved at jeg fortjener at leve, virkelig leve et liv, et godt og frugtbart liv, for jeg er elsket og har altid været elsket. I den proces erkendte jeg også, at jeg har haft meget svært ved at tage imod kærlighed, både fra Gud og mennesker, og det er stadig en udfordring, men jeg tror på det bliver bedre dag for dag.<br />
<br />
12-trins-programmet siger: "en dag ad gangen."<br />
Andrea Hejlskov siger: "If you are given the gift of feeling alive, you have to give life."<br />
Jesus siger: "jeg er livet"<br />
<br />
2015, jeg vil leve dig, en dag ad gangen, mens jeg modtager og giver liv. AMEN<br />
<br />
<br />
<br />Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-39339131970396713852014-11-13T02:44:00.002-08:002014-11-13T02:44:30.911-08:00Den dag jeg fandt ud af jeg var taoistLivet er hvad det er.Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-82353964173177675912014-10-21T00:57:00.001-07:002014-10-21T00:57:06.008-07:00identitet og kærlighed
<!--[if gte mso 9]><xml>
<o:DocumentProperties>
<o:Template>Normal.dotm</o:Template>
<o:Revision>0</o:Revision>
<o:TotalTime>0</o:TotalTime>
<o:Pages>1</o:Pages>
<o:Words>121</o:Words>
<o:Characters>692</o:Characters>
<o:Company>tabita</o:Company>
<o:Lines>5</o:Lines>
<o:Paragraphs>1</o:Paragraphs>
<o:CharactersWithSpaces>849</o:CharactersWithSpaces>
<o:Version>12.0</o:Version>
</o:DocumentProperties>
<o:OfficeDocumentSettings>
<o:AllowPNG/>
</o:OfficeDocumentSettings>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:TrackMoves>false</w:TrackMoves>
<w:TrackFormatting/>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:DrawingGridHorizontalSpacing>18 pkt</w:DrawingGridHorizontalSpacing>
<w:DrawingGridVerticalSpacing>18 pkt</w:DrawingGridVerticalSpacing>
<w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>0</w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>
<w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>0</w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:DontGrowAutofit/>
<w:DontAutofitConstrainedTables/>
<w:DontVertAlignInTxbx/>
</w:Compatibility>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="276">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
</style>
<![endif]-->
<!--StartFragment-->
<br />
<div class="MsoNormal">
Når man er godt og grundigt i gang med at ødelægge sit eget
liv, ødelægger man altid en andens samtidigt. Det er desværre en naturlov. I
hvert fald i min verden. Nu er jeg ikke længere bare mig selv alene i verden.
Det er skræmmende. Jeg kan vågne om natten og tænke, tankerne, især
katastrofetanken over alle: ”hvad nu hvis jeg aldrig lærer at tage imod
kærlighed?”. Det gør ondt i hjertet, fysisk. Angst, dårlig samvittighed. At
have et andet menneskes liv i sine hænder er ikke bare skræmmende, det er den
største udfordring jeg nogensinde har fået. Jeg er bange for at ødelægge ham.
Jeg ved ikke hvem jeg er, aner det ikke. Ved ikke om jeg nogensinde har været
et offer. Eller om jeg bare er et sygt menneske, som misbruger andre mennesker,
nedbryder dem. Jeg ved ikke om jeg er kærlig eller kold og kynisk. Jeg kan ikke
se mig selv. </div>
<!--EndFragment-->Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-44691479717570569542014-09-21T00:23:00.002-07:002014-09-21T00:23:24.908-07:00nogetjeg synes jeg bør skrive noget. jeg ved ikke hvorfor. jeg kan ikke længere holde styr på ordene i mit hoved. for ord er tanker. og tanker er sygdomme.<br />
jeg har nok nærmest accepteret alt det jeg ikke ved. jeg forsøger konstant at få alt til at "gå op" i mit hoved. verden skal helst gå lige op. det hele skal give bare lidt mening. eller i det mindste skal der være en forklaring på hvorfor folk gør meningsløse ting. men nu har jeg erkendt, at der er nogle ting jeg ikke behøver forstå. nogle spørgsmål jeg bare kan lade ligge. hvis jeg skal sige hvad der er mest af i dette samfund, så vil jeg ikke sige ondskab, hedonisme, dårlige instagramfotos eller idioter, nej, jeg vil sige desperation. og desperationen er udtalt. i hvert et lag af befolkningen. på hvert et gadehjørne. i hver en reklame. i selviscenesættelsen. at have kontrol med sit eget selvbillede, det er næsten vores nye Gud. nej, det er ikke længere fitness og kropsbesættelsen, det er bare så 00'erne! (og selv dengang var det gammelt, men det var der alle mulige "kloge" mennesker=journalister begyndte at kalde det religion). som en kendt forfatter udtalte i den eneste litteratur jeg læser, Ud & Se (med dsb), så længe man kan kontrollere sit selvbillede, kan man have det ok. det forklarer facebooks popularitet. det repræsenterer den ultimative kontrol. man kan være den man gerne vil være. hvis der er en begivenhed, et billede, en person, som ikke lige passer ind i det billede, kan man slette det, eller bare undlade at offentliggøre det. denne dybt falske og overfladiske fremstilling af sig selv og sin identitet må føre til en slags personlighedsforstyrrelse. det gør det svære at leve i virkeligheden. alt skal stemme overens med dette selvbillede.<br />
<br />
se, jeg kan ikke skrive noget fornuftigt, endog sammenhængende længere. jeg savner desperationen ligeså meget som jeg afskyr den. en radiovært på P1 spurgte en amatørpolitiker: "så du siger at du blev konservativ, fordi du blev voksen?" "Ja". jeg er bange for at det samme er ved at ske for mig. det er nemt at være revolutionær når man endnu ikke har taget nogle valg, ikke har noget ansvar. når man lever udenfor alle konformiteterne. men jeg kan ikke undgå dem længere. når man bliver gift og får børn kan det virke som om man siger ja til en pakkeløsning. der er nogle helt særlige forventninger som følger med. og så længe men stilfærdigt lever op til dem, så slipper man for folks spørgsmål. man slipper for at forsvare sig. og det kan være en lettelse for et menneske, som altid har været vant til at gå mod strømmen. man bliver træt af at forsvare sig. på en måde er det rart at kunne være lidt i fred. på den anden side er disse to livsbegivenheder (bryllup og børn) noget af det mest angstprovokerende, jeg nogensinde har oplevet. fordi det netop er "det alle gør". jeg er bange. bange for at miste desperationen, ja, men det kan jeg leve med. jeg er mest bange for at miste mine idealer. for at give op, "falde til patten", som min ungdoms såkaldte anarkister kaldte det. og jeg tror også man skal "passe på". for det er som om at når man først har fuldt et trin i "livets opskrift", så er afstanden til det næste trin meget mindre. pludselig behøver man ikke tænke længere. tænkning bliver unødvendig, man følger bare næste trin i opskriften. den opskrift vores bedsteforældre (og måske forældre) fulgte, og som endte i skilsmisse, midtvejskrise, bundløs gæld, et par børn og en manglende realisering af selvet, som 40'erne så skal bruges på.<br />
en anden ting er kønsroller. jeg kunne få fred nu. jeg kunne indtage min plads som kvinde og slippe for nogensinde igen at diskutere noget med nogen som helst. og jeg må indrømme at det er fristende. for al debat gør mig så træt.<br />
<br />
det er en befrielse at jeg ikke længere behøver være imod alt. men hvordan kan jeg bevare mig selv midt i denne hastige "nu-bliver-jeg-voksen-proces"? tja, det ville nok hjælpe hvis jeg som udgangspunkt havde haft noget der var "mig selv"... det er det der er farligt for en som mig. hvis der ikke er noget, "en kerne", nogen, at holde fast i, så er det så nemt bare at lade sig flyde med... for på den måde slipper man for identitetskrisen. hvad vælger du?Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-61357741516269985232014-09-02T00:45:00.000-07:002014-09-02T00:45:04.104-07:00lost
<!--[if gte mso 9]><xml>
<o:DocumentProperties>
<o:Template>Normal.dotm</o:Template>
<o:Revision>0</o:Revision>
<o:TotalTime>0</o:TotalTime>
<o:Pages>1</o:Pages>
<o:Words>384</o:Words>
<o:Characters>2193</o:Characters>
<o:Company>tabita</o:Company>
<o:Lines>18</o:Lines>
<o:Paragraphs>4</o:Paragraphs>
<o:CharactersWithSpaces>2693</o:CharactersWithSpaces>
<o:Version>12.0</o:Version>
</o:DocumentProperties>
<o:OfficeDocumentSettings>
<o:AllowPNG/>
</o:OfficeDocumentSettings>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:TrackMoves>false</w:TrackMoves>
<w:TrackFormatting/>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:DrawingGridHorizontalSpacing>18 pkt</w:DrawingGridHorizontalSpacing>
<w:DrawingGridVerticalSpacing>18 pkt</w:DrawingGridVerticalSpacing>
<w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>0</w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>
<w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>0</w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:DontGrowAutofit/>
<w:DontAutofitConstrainedTables/>
<w:DontVertAlignInTxbx/>
</w:Compatibility>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="276">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
</style>
<![endif]-->
<!--StartFragment-->
<br />
<div class="MsoNormal">
Jeg ved ikke hvad det er. Jeg føler. Jeg føler noget. Tror
jeg. Klassikeren. Føler mig lost. Bare fortabt, hvorfor? Bare fordi. Har en
mild identitetskrise. Over al den coolness jeg har mistet på at lægge mit liv i
mere eller mindre (små)borgerlige rammer. Spørgsmålet er ikke så meget hvem er
jeg, men hvem kan jeg være? Kan jeg<span style="mso-spacerun: yes;">
</span>stadig være den jeg vil, hvad som helst? Eller lægger alle disse rammer,
love, commitments, labels og definitioner virkelig bånd på mig – er det mig
eller er det bare ydre rammer? Eller måske en blanding. Jeg ved ikke hvor
normerne slutter og jeg selv begynder. Alt var nemmere dengang jeg bare kunne
være imod alt. Dengang jeg endnu ikke havde truffet nogle rigtige beslutninger.
Da jeg var single med en udefineret seksualitet, ikke havde valgt mig en
uddannelse, ikke havde defineret mit gudsbillede. Jeg syntes ikke der var meget
folk kunne dømme mig på. De kunne gå rundt og tro at jeg var revolutionær. Men
det var overfladisk, kun en tom tro. For det potentielt progressive ligger i
perspektivet og i adfærden, ikke bare i <i style="mso-bidi-font-style: normal;">looks,
brands</i> eller <i style="mso-bidi-font-style: normal;">labels<sub>. </sub></i>Det
går mig på. At indse at det meste af mit liv var ren iscenesættelse og stadig
ikke kan være andet. Fuck iscenesættelsen. Jeg magter det ikke længere. Som i
slet ikke. Instagram og facebook-identiteter giver mig følelsen af ikke at leve
i virkeligheden. Ligesom penge. Alligevel har jeg en blog. Jeg har vel brug for
at skrive. Det er som om livet ikke ville eksistere, hvis det ikke blev
skildret i tekst. Har jeg overhovedet ret til at udtrykke mig? Ret til at have
krise? Er jeg for privilegeret til at have problemer? Hvad kan jeg? Jeg kan
ikke klage over at være kristen, leve som hetero, være hvid, normalvægtig. Det <i style="mso-bidi-font-style: normal;">må</i> jeg ikke. For det er privilegier. Men
giver det folk mere ret til at dømme mig? Ja, jeg har taget nogle valg, og jeg
må være klar til at kunne tage ansvar for mine valg. Men det betyder ikke at
jeg absolut skal forsvare dem over for alt og alle. For du ser kun
iscenesættelsen af mig. Men tingene er bare så meget mere komplicerede end som
så. Og det ved du. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
En ting er hvilke labels andre giver mig, en anden er,
hvilke jeg selv vælger. Retten til at definere sig selv kan man ikke tage fra
et menneske. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg lever i nogle åbenlyst heteronormative konstellationer.
Betyder det at jeg <i style="mso-bidi-font-style: normal;">er</i> hetero? Jeg er
gift med en person der har en pik, jeg har en krop med æggestokke og livmoder,
der gror en baby indeni mig, betyder det at jeg <i style="mso-bidi-font-style: normal;">er</i> en kvinde? Jeg kommer i en kristen kultur. Betyder det at jeg er
ortodoks? Betyder det at jeg tror på hvert et ord der står i bibelen? Betyder
det at jeg forstår Guds ord? Hvem har ret til at bestemme det? </div>
<!--EndFragment-->Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-78469861366015603252014-08-26T02:22:00.002-07:002014-08-26T02:22:12.603-07:00nu-et
<!--[if gte mso 9]><xml>
<o:DocumentProperties>
<o:Template>Normal.dotm</o:Template>
<o:Revision>0</o:Revision>
<o:TotalTime>0</o:TotalTime>
<o:Pages>1</o:Pages>
<o:Words>34</o:Words>
<o:Characters>197</o:Characters>
<o:Company>tabita</o:Company>
<o:Lines>1</o:Lines>
<o:Paragraphs>1</o:Paragraphs>
<o:CharactersWithSpaces>241</o:CharactersWithSpaces>
<o:Version>12.0</o:Version>
</o:DocumentProperties>
<o:OfficeDocumentSettings>
<o:AllowPNG/>
</o:OfficeDocumentSettings>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:TrackMoves>false</w:TrackMoves>
<w:TrackFormatting/>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:DrawingGridHorizontalSpacing>18 pkt</w:DrawingGridHorizontalSpacing>
<w:DrawingGridVerticalSpacing>18 pkt</w:DrawingGridVerticalSpacing>
<w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>0</w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>
<w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>0</w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:DontGrowAutofit/>
<w:DontAutofitConstrainedTables/>
<w:DontVertAlignInTxbx/>
</w:Compatibility>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="276">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
</style>
<![endif]-->
<!--StartFragment-->
<br />
<div class="MsoNormal">
At være og blive fornyet må være det vigtigste. Aldrig,
aldrig gå i stå. Aldrig lade sindets illusioner forføre os og lade os styre af
vanens magt. Aldrig blive skråsikker og konservativ. Aldrig nogensinde blive
bitter. <i>Aldrig dø indeni.</i></div>
<!--EndFragment-->Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-12745750521065580782014-08-23T08:08:00.000-07:002014-08-23T08:08:35.246-07:00Erkendelse
<!--[if gte mso 9]><xml>
<o:DocumentProperties>
<o:Template>Normal.dotm</o:Template>
<o:Revision>0</o:Revision>
<o:TotalTime>0</o:TotalTime>
<o:Pages>1</o:Pages>
<o:Words>400</o:Words>
<o:Characters>2280</o:Characters>
<o:Company>tabita</o:Company>
<o:Lines>19</o:Lines>
<o:Paragraphs>4</o:Paragraphs>
<o:CharactersWithSpaces>2800</o:CharactersWithSpaces>
<o:Version>12.0</o:Version>
</o:DocumentProperties>
<o:OfficeDocumentSettings>
<o:AllowPNG/>
</o:OfficeDocumentSettings>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:TrackMoves>false</w:TrackMoves>
<w:TrackFormatting/>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:DrawingGridHorizontalSpacing>18 pkt</w:DrawingGridHorizontalSpacing>
<w:DrawingGridVerticalSpacing>18 pkt</w:DrawingGridVerticalSpacing>
<w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>0</w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>
<w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>0</w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:DontGrowAutofit/>
<w:DontAutofitConstrainedTables/>
<w:DontVertAlignInTxbx/>
</w:Compatibility>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="276">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
</style>
<![endif]-->
<!--StartFragment-->
<br />
<div class="MsoNormal">
Vi må forholde os til nutiden. Og kun den. Jeg er ikke syg i
hovedet. Faktisk slet ikke på nogen måde. Jeg er blevet helbredt. Det eneste
syge ved mig er, at jeg ikke vil tillade mig selv at leve det nye liv, jeg har
fået. Det er simpelthen så absurd og bare så typisk mennesket. Jeg har fået det
hele. Liv. En ny chance. Talenter og muligheder og en krop. Jeg vil bare ikke
tage imod det! Kun jeg stopper mig selv. Kun mine tanker og mit sind står
mellem mig og Gud, mig og livet. Hvorfor MÅ jeg ikke leve? Det må jeg også
gerne nu, har jeg bestemt. Det er på tide at jeg lægger fortiden bag mig en
gang for alle. Jeg var en person dengang, ja måske var jeg ingen, men det er
ligemeget nu, for jeg er noget andet i dag. Måske stadig ingen.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Men det er ok. Det hele er ok. Alle
følelser må være her. De er en del af livet. Mit liv som et følsomt menneske. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Sandheden er at jeg keder mig. Jeg har altid kedet mig
(næsten). Og den kedsomhed endte som en ekstrem eksistentiel træthed, nærmest
af depressiv karakter. Men jeg tror det bunder i at jeg er understimuleret. Jeg
synes ganske enkelt det meste i livet er direkte kedeligt. Jeg ved ikke
hvorfor. Hvorfor min skyldfølelse, smerte og tomhed har fyldt så meget i mit
liv (ungdom). Ved ikke hvorfor jeg har opført mig så sygt, været død indeni så
længe. Men jeg tror heller ikke jeg eller nogle andre kan finde ud af det. Og
måske er hvorfor ikke så vigtigt. Det løser ikke nødvendigvis problemet. Ja,
jeg har haft et dårligt liv i en periode, en uudholdelig ungdom. Ja, mit liv
var et rent helvede før jeg mødte Gud. Og det er jeg naturligt nok stadig
mærket af den dag i dag. Jeg er mere tøvende overfor det at leve livet, for jeg
har svært ved at tro på at jeg fortjener det, svært ved at tillade mig selv at
nyde noget som helst. At tillade mig selv at eksistere. Det er som om jeg har
haft en kræftsvulst, som nu er væk. Men det er vigtigt at huske, at mit liv
ikke længere er hvad det var! Mit liv er noget helt andet nu. Virkelig. Jeg
glemmer det bare engang imellem, fordi jeg tager det for givet. Hvorfor vil jeg
bare ikke fatte det? Fordi jeg er et menneske. Et menneske, som elsker synden. Et
menneske, som lader sig styre af sit sind. Af illusioner. Af vrede. Af begæret
efter at have kontrol.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Et fornyet sind. Forskellen på kristne og alle andre må
være, at vi skal have et fornyet sind. Vi skal vågne op. Vågne op med friske
øjne og SE verden. Se mennesker, se Gud, se os selv. Se hvem vi alle er og hvad
vi har brug for og hvem der bestemmer. Se menneskers sande værd bag alle
løgnene. Se vores livs sande formål bag alle ambitionerne og samfundets krav,
normer og forventninger. Være fri af fordærvelse, degeneration og apati. Det
eneste vi kan gøre er at bede Gud om at forny vores sind og ånd. </div>
<!--EndFragment-->Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-89637777780350825652014-06-14T13:13:00.002-07:002014-06-14T13:13:59.785-07:00en syg kærlighedshistoriemåske er jeg begyndt at skrive igen. jeg skal ikke dø. jeg skal leve. mit liv er næsten først lige begyndt. og det er svært at vænne sig til. men det er godt. idag var jeg alene i biografen og så "en flænge i himlen". den handler om to teenagere, som begge har kræft og bliver forelskede i hinanden og har en meget romantisk tid sammen. den ramte mig virkeligt dybt. det er også en totalt tåreperser. og guderne må vide at jeg holder af at græde. jeg ved ikke hvad det var der ramte mig. måske var det det der med at være døende. eller at leve livet med en sygdom. eller leve livet trods smerten. at indlede et forhold, selvom alt er tabt på forhånd. eller også var det den der romantiske kærlighed, den unge og spændstige slags. eller også var det en genkendelse af at leve et liv hæmmet af en sygdom. at være en levende død. jeg har tilbragt en tredjedel af mit liv som død. det var ikke et liv. men nu lever jeg. mere end nogensinde før. og det er så svært at tro på. men det er rigtigt. gud har givet mig liv. og jeg er langt fra døende. jeg har en baby indeni mig. jeg har guds ånd i mig. jeg kunne ikke være mere taknemmelig. jeg har svært ved at rumme det. jeg er slet ikke vant til at leve. på den måde. det er for vildt.Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-76564425619230085062014-04-23T10:24:00.001-07:002014-04-23T10:24:34.150-07:00lever. lever. lever.Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-58758654034236254272014-04-16T00:57:00.000-07:002014-04-16T00:57:36.014-07:00progress - iondet går godt. forholdsvis. jeg er i en god periode. bortset fra trætheden og trangen til at være asocial. har ikke rigtigt nogle problemer. ud over følelsen af ikke at være i live. ikke at kunne føle noget. i min (lange) teenagetid havde jeg alt for mange følelser. nu har jeg for få. men måske er det ok.Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-13034863597584532342014-04-14T08:59:00.002-07:002014-04-14T08:59:18.340-07:00teemoodjeg er ret så umoden når det kommer til at skrive opgaver. råber "vil ikke, kan ikke, vil ikke" helt op til deadline. filosoferer og analyserer mig ofte frem til, at det er meningsløst at skrive om virkeligheden, pff, den skal da opleves og at teorier og analyser og uddannelser dræber folk, langsomt, eksistentielt, og jeg skal i hvert fald ikke være en af dem! men det har jeg jo så valgt at være. <i>jeg</i> har valgt det. mærk dig mine ord. jeg har selv valgt min vej (ja ok gud har måske også, men altså). derfor er det kun mit ansvar at tage mig sammen og gennemføre det. jeg kan ikke give nogle andre ansvaret, kan ikke give nogen skylden for alt det jeg er og ikke gør. mit hoved føles bare så underligt. som om der ikke er plads til mere. jeg har ellers fordøjet i en hel uge. nu er det på tide at samle ti ugers refleksioner og komme videre i teksten. videre. det her er afslutningen på et (lille) kapitel. det er da egentligt meget rart at tænke på. jeg skal ikke begynde på noget, opfinde noget vildt, nej jeg skal bare runde det her projekt af, stille og roligt og fornuftigt. hvorfor er det så skræmmende?<br />
iøvrigt, hvad min organisme/krop foretager sig, aner jeg ikke, og jeg undres mere og mere for hver dag der går. men jeg håber universet er med mig/os og jeg har lige bagt en banankage med mega meget chokolade i. amen.Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-45380970175952697482014-04-14T07:14:00.003-07:002014-04-14T08:54:07.426-07:00microbloggingidag har jeg lyst til at sagsøge dsb for at jeg ikke har lavet en skov-baby og netto for at mit rugbrød brændte på idag. godt jeg ikke bor i usa og har penge.Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-61028585768273168012014-04-14T02:58:00.001-07:002014-04-14T02:58:08.554-07:00Teemo mondayjeg har 0 kr. på min konto og 2 kr. i min pung. jeg har spist lakrids til frokost. og når jeg kommer hjem har jeg planer om at kreere en pizza bestående af pitabrød, tomatpure, soltørrede tomater og bønner. nogle gange skulle man tro at jeg stadig var teenager. men jeg er mere voksen end nogensinde før. eller, det bliver jeg i hvert fald snart. jeg synes ikke længere man kan kalde min livsstil uansvarlig, nærmere uhensigtsmæssig. vi må se på de fremskridt der er sket. og det er mange. mit sind opfører sig tilnærmelsesvist normalt. ingen store udsving, ingen ubeslutsomheder. altså det kniber stadig med at holde fast i beslutninger og holdninger, men det går nok.. jeg føler mig beskyttet, for det meste, når jeg ikke lige går i panik. livet i det store hele skal nok gå. det er jo ikke ligefrem fordi der er en syndflod på vej - eller? igår så jeg en film om noas ark. nu er det fremtiden, men satan er stadig ombord og vi lever stadig i det helvede, kains efterkommere har skabt. et sofistikeret helvede, dog. blodet flyder ikke åbentlyst på gaden, folk hugger ikke et dyr ned ved højlys dag for at spise det, pengesystemets vanvid er ikke noget der reklameres med, bankerne taler sort, politikerne skider regnbuer og handicappede ponyer, nej, det hele foregår bag lukkede døre, industrialiseret, organiseret, bureaukratiseret, sofistikeret. og så er det lidt mere ok, når overfladen ser fin ud. civilisationen, hmpf. vi giver det onde for meget taletid. og gud alt for lidt. det er den største grundsynd i vores verden. det handler om først og fremmest at lytte i stedet for at handle.Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-66846626895628623482014-04-12T00:24:00.000-07:002014-04-12T00:24:45.446-07:00tabt bag nogetlost. den der følelse af at være lost, den kender jeg, den er jeg ekspert i. den ene dag har jeg noget at holde mig til, den næste har jeg mistet grebet. stabiliteten er en illusion.Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-29826911705129222132014-04-09T02:05:00.001-07:002014-04-09T02:05:06.322-07:00..Tænk at jeg som plejede at være så fuld af død, nu er så fuld af liv.Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-84487846385643331812014-04-06T11:14:00.002-07:002014-04-06T11:14:33.468-07:00sandhedproblemet er at jeg har givet satan for meget taletid. så simpelt er det.Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-44595698560054418062014-03-31T05:16:00.001-07:002014-03-31T05:17:09.992-07:00ordet er mitidag blev dagen hvor jeg besluttede mig for at stikke alle andres meninger skråt op. eller i hvert fald ikke lytte så meget til dem. jeg vil ikke længere bruge tid på at forsvare mine valg overfor alle mulige.<br />
jeg er voksen nu. min mening tæller. især fordi det er mit liv det handler om.<br />
folk har mange meninger. og det bliver ikke bedre fra nu af. der er mange der vil tro at jeg ikke kan klar det.<br />
jeg er psykiatrisk patient. jeg er veganer. jeg er kristen. min kæreste og mig bor ikke sammen og vi er ikke gift. jeg ejer ingen penge.<br />
der er dømt krig fra alle sider.<br />
hvorfor, hvordan, hvornår, hvorfor ikke, det kan man ikke, måske burde du gøre osv...<br />
men dette er nye tider. jeg er voksen nu. min mening tæller. jeg har noget at skulle have sagt i forhold til mit eget liv. det er mig der tager beslutningerne nu. og jeg gider ikke forsvare mig selv mere. amenPippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-503142314179786982014-03-27T07:47:00.000-07:002014-03-27T07:47:20.817-07:00fuckr med din hjerneJeg er næsten stoppet med at skrive. det er mærkeligt. måske er det fordi jeg har lært at leve i stedet for. måske er det fordi jeg ikke har flere ord. måske er det fordi jeg ikke er så desperat mere. eller måske er det bare fordi min hjerne er gået i stå. Jeg ved ikke præcis hvornår det skete, det skete bare. jeg mistede forbindelsen til virkeligheden. min virkelighedsfølelse er uvirkelig. bare det at tænke på det er helt uvirkeligt. jeg plejede at være besat af at føle intense følelser hele tiden og svælge i dem, føle og udleve. men nu gider jeg ikke føle noget. jeg kan næsten ikke engang tænke. ordene. nogle gange begynder jeg en tankestrøm, en kludret en, det her skal jeg skrive ned, men jeg giver op længe før jeg når til tastaturet.<br />
sidenhen begyndte jeg at løbe. for at overleve. det er min eneste vej tilbage til kroppen. nok ikke den eneste, men i hvert fald den mest simple. ud over vejrtrækningen. jeg løber og løber. små ture, men ofte. jeg er nødt til at løbe for at vågne, for bare at smage på "virkeligheden".Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-71691866271322838692014-03-19T06:20:00.005-07:002014-03-19T06:20:52.412-07:00ze truthjeg er produktet af en alt for god barndom. jeg er generation y. jeg er hele mit liv blevet overdænget med kærlighed, men jeg kunne aldrig tage imod den.<br />
jeg har erkendt sandheden om mig selv. jeg er for priviligeret til at gide gøre en ordentligt arbejdsindsats for at opnå noget som helst her i livet. alt er altid kommet for let til mig. jeg er ligeglad så at sige.Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5649322642298331473.post-14419961227791587162014-03-11T14:12:00.002-07:002014-03-11T14:12:51.347-07:00StatusJeg har erkendt at jeg har brug for et overgangsritual. Jeg har indset at jeg har brug for at lave et statement i de ydre rammer før jeg kan binde mig i det indre. Jeg har brug for mere tid. Det hele gik for hurtigt for mig. Måske er der rent faktisk en mening med disse mærkelig ritualer. Måske er jeg svag. Eller også er det bare sådan mennesket er indrettet, skabt. Med en langsom fatteevne. Så bundet til verden, kroppen. Jeg ville virkelig ønske at jeg ingen forbindelse havde til verden. Men det har jeg. Og måske er det ok. Jeg har erkendt at jeg nok har en vrede jeg endnu ikke har givet slip på. En vrede imod alt det (ifølge mig) overfladiske, overflødige, uægte, illusionerne. Jeg er en meget hård dommer. Jeg dømmer hurtigt ting ude. Jeg ser sort/hvid. Men verden er langt mere nuanceret end som så.<br />
Jeg burde skrive alle mine erkendelser ned. For jeg erkender ret meget. Men det er ikke fordi jeg nyder det..Pippilottahttp://www.blogger.com/profile/13428444525099591938noreply@blogger.com0