onsdag den 16. april 2014

progress - ion

det går godt. forholdsvis. jeg er i en god periode. bortset fra trætheden og trangen til at være asocial. har ikke rigtigt nogle problemer. ud over følelsen af ikke at være i live. ikke at kunne føle noget. i min (lange) teenagetid havde jeg alt for mange følelser. nu har jeg for få. men måske er det ok.

mandag den 14. april 2014

teemood

jeg er ret så umoden når det kommer til at skrive opgaver. råber "vil ikke, kan ikke, vil ikke" helt op til deadline. filosoferer og analyserer mig ofte frem til, at det er meningsløst at skrive om virkeligheden, pff, den skal da opleves og at teorier og analyser og uddannelser dræber folk, langsomt, eksistentielt, og jeg skal i hvert fald ikke være en af dem! men det har jeg jo så valgt at være. jeg har valgt det. mærk dig mine ord. jeg har selv valgt min vej (ja ok gud har måske også, men altså). derfor er det kun mit ansvar at tage mig sammen og gennemføre det. jeg kan ikke give nogle andre ansvaret, kan ikke give nogen skylden for alt det jeg er og ikke gør. mit hoved føles bare så underligt. som om der ikke er plads til mere. jeg har ellers fordøjet i en hel uge. nu er det på tide at samle ti ugers refleksioner og komme videre i teksten. videre. det her er afslutningen på et (lille) kapitel. det er da egentligt meget rart at tænke på. jeg skal ikke begynde på noget, opfinde noget vildt, nej jeg skal bare runde det her projekt af, stille og roligt og fornuftigt. hvorfor er det så skræmmende?
iøvrigt, hvad min organisme/krop foretager sig, aner jeg ikke, og jeg undres mere og mere for hver dag der går. men jeg håber universet er med mig/os og jeg har lige bagt en banankage med mega meget chokolade i. amen.

microblogging

idag har jeg lyst til at sagsøge dsb for at jeg ikke har lavet en skov-baby og netto for at mit rugbrød brændte på idag. godt jeg ikke bor i usa og har penge.

Teemo monday

jeg har 0 kr. på min konto og 2 kr. i min pung. jeg har spist lakrids til frokost. og når jeg kommer hjem har jeg planer om at kreere en pizza bestående af pitabrød, tomatpure, soltørrede tomater og bønner. nogle gange skulle man tro at jeg stadig var teenager. men jeg er mere voksen end nogensinde før. eller, det bliver jeg i hvert fald snart. jeg synes ikke længere man kan kalde min livsstil uansvarlig, nærmere uhensigtsmæssig. vi må se på de fremskridt der er sket. og det er mange. mit sind opfører sig tilnærmelsesvist normalt. ingen store udsving, ingen ubeslutsomheder. altså det kniber stadig med at holde fast i beslutninger og holdninger, men det går nok.. jeg føler mig beskyttet, for det meste, når jeg ikke lige går i panik. livet i det store hele skal nok gå. det er jo ikke ligefrem fordi der er en syndflod på vej - eller? igår så jeg en film om noas ark. nu er det fremtiden, men satan er stadig ombord og vi lever stadig i det helvede, kains efterkommere har skabt. et sofistikeret helvede, dog. blodet flyder ikke åbentlyst på gaden, folk hugger ikke et dyr ned ved højlys dag for at spise det, pengesystemets vanvid er ikke noget der reklameres med, bankerne taler sort, politikerne skider regnbuer og handicappede ponyer, nej, det hele foregår bag lukkede døre, industrialiseret, organiseret, bureaukratiseret, sofistikeret. og så er det lidt mere ok, når overfladen ser fin ud. civilisationen, hmpf. vi giver det onde for meget taletid. og gud alt for lidt. det er den største grundsynd i vores verden. det handler om først og fremmest at lytte i stedet for at handle.

lørdag den 12. april 2014

tabt bag noget

lost. den der følelse af at være lost, den kender jeg, den er jeg ekspert i. den ene dag har jeg noget at holde mig til, den næste har jeg mistet grebet. stabiliteten er en illusion.

onsdag den 9. april 2014

..

Tænk at jeg som plejede at være så fuld af død, nu er så fuld af liv.

søndag den 6. april 2014

sandhed

problemet er at jeg har givet satan for meget taletid. så simpelt er det.