jeg er ret så umoden når det kommer til at skrive opgaver. råber "vil ikke, kan ikke, vil ikke" helt op til deadline. filosoferer og analyserer mig ofte frem til, at det er meningsløst at skrive om virkeligheden, pff, den skal da opleves og at teorier og analyser og uddannelser dræber folk, langsomt, eksistentielt, og jeg skal i hvert fald ikke være en af dem! men det har jeg jo så valgt at være. jeg har valgt det. mærk dig mine ord. jeg har selv valgt min vej (ja ok gud har måske også, men altså). derfor er det kun mit ansvar at tage mig sammen og gennemføre det. jeg kan ikke give nogle andre ansvaret, kan ikke give nogen skylden for alt det jeg er og ikke gør. mit hoved føles bare så underligt. som om der ikke er plads til mere. jeg har ellers fordøjet i en hel uge. nu er det på tide at samle ti ugers refleksioner og komme videre i teksten. videre. det her er afslutningen på et (lille) kapitel. det er da egentligt meget rart at tænke på. jeg skal ikke begynde på noget, opfinde noget vildt, nej jeg skal bare runde det her projekt af, stille og roligt og fornuftigt. hvorfor er det så skræmmende?
iøvrigt, hvad min organisme/krop foretager sig, aner jeg ikke, og jeg undres mere og mere for hver dag der går. men jeg håber universet er med mig/os og jeg har lige bagt en banankage med mega meget chokolade i. amen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar