lørdag den 4. april 2015

Ja, jeg tror på påskemorgen!

Idag er en særlig dag. Faktisk min yndlingshellidag (jeg går ikke meget op i jul). Det er påskedag. Det er den dag vi kristne tror Jesus stod op af graven. I den anledning tillod jeg mig at tage lidt meditations/refleksions-tid for mig selv. Mit liv er totalt forandret siden sidste år, og alenetid er en sjældenhed. Jeg stod op, lod mand og barn ligge i sengen, gik ud i køkkenet og sad og kiggede på solen gennem vinduet. Det blev nok kun til 5-7 min. men det er også noget.

Jeg tænkte over hvad Jesus har gjort for mig. Det må jeg aldrig glemme, og det vil jeg heller ikke. Jeg har ikke skrevet ret meget om mit nye liv. På en måde ærgrer det mig, for jeg har jo så mange tekster fra mit gamle liv.. det kunne være fedt at kunne sammenligne, så også andre kunne se forskellen, som en slags vidnesbyrd. Men en del af mit nye liv er jo netop at jeg skriver mindre. Og det har hjulpet mig. Samtidigt er det svært at beskrive. Jeg havde ikke ord for lykke og velsignelse. Kun alle ordene til at beskrive lidelse og kaos. Jeg ved ikke hvad jeg mere skal skrive... det kommer bare til at lyde som en kliché; born again, liv i overflod, frelst, omvendt, helbredt, kun på grund af din nåde osv....

Men dette ved jeg: kun på grund af påskemorgen lever jeg. Jeg lever kun i kraft af den jeg er i Kristus. Hvis Jesus efter den værste ydmygelse af alle: offentlig hån, nedværdigelse til slave, korsfæstelse - kunne rejse sig og stadig se sit formål, så kan jeg også. Jeg kan gennemgå de lidelser, livet kræver, så længe jeg ved hvem jeg er og ved, at min sjæl er et uudslukkeligt lys.

Jeg har stadig meget at lære. Om livet og alt det der. Og jeg er stadig ikke vildt godt til at tage imod kærlighed. Men jeg har lært en gang for alle, at Gud ønsker jeg skal leve. Og jeg lever nu. Efter at have brugt halvdelen af mit liv i dødens skygge. Jeg lever et liv med mange velsignelser. Det er ikke til at fatte. Der er så meget jeg ikke rigtigt kan forstå. Måske derfor skriver jeg så lidt. Og det er ok. Nu vil jeg bare leve og takke Gud.