torsdag den 28. marts 2013

påske-nedsmeltning

Jeg orker ikke at skrive lige nu. Har bare lyst til at emospise en masse klam chokolade. Pippi3 har endnu engang rystet mit verdensbillede. Findes etik og moral? Findes der noget der er mere rigtigt end andet? Er den samlede sum den samme i sidste ende, uanset hvad vi gør? Er hele jorden, økosystemet, livets cyklus bare en stor sammenblanding af energi, følelser, liv og død, i en mængde som er konstant, uanset hvad vi mennesker gør? Er det bedre at være veganer, hvis planter lider ligeså meget som dyrene? Hvem lider ikke? Hvordan kan man undgå lidelse? Hvis man ikke kan undgå at skabe lidelse for andre og dræbe, hvis man ikke kan undgå døden, hvorfor så gøre det til et livsværk at forsøge at lade være? Jeg hører Bachs orgelkoncert i a-mol nu. 

Fuck, vi er tilbage hvor vi startede, alt er og intet er. Vi forsøger alle at skabe nogle værdier, en opfattelse af verden, vi kan klamre os til. Og vi kan genskabe og genfinde disse værdier mange gange. Vi kan kalde os frie, uafhængige (straight edge 4ever) og korrekte og gode mennesker og ikke-voldelige væsener osv. Men ”sandheden” er, at vi alle er misbrugere. Af idealer. Vi bruger dem som sutteklud, vi misbruger dem, ganske enkelt. Vi er afhængige af at tro på, at vi har fundet sandheden, og at pege fingre ad de andre, som endnu ikke er oplyste nok. Og ingen kan sige sig fri. Det gælder også dem, den stemme som taler i mig nu, som har taget syre og mener at de har set igennem alt dette, og så kan de jo fortælle veganerne hvor meget de tager fejl og hvor ignorante de er og hvor meget de ikke forstår. 

Men så er vi jo ligesom tilbage hvor vi startede? Du tror du har sandheden, jeg tror jeg har sandheden, godt så. Skal vi ikke bare droppe det sandheds-pis? Vi lever nu og her, i denne krop, i dette rum, det er det eneste der er rigtigt. Måske er det ikke engang rigtigt, men det er det eneste jeg kan konkludere lige nu. Krise? Over hvad? Der er kun nu. Så var det jeg tænkte, fuck, alt er ligegyldigt, alt er lige gyldigt, total postmoderne kliché, fuck nu af ,emo. Men jeg ved også at den største smerte også ofte bliver den største befrielse. Det er prøvet før. 

Nå, så nu er der ingen værdier tilbage? Vent nu lige lidt, måske hænger det hele alligevel sammen i sidste ende. Summen er konstant. Summen af liv og død, af kærlighed og destruktion. I virkeligheden kan vi ikke gøre fra eller til. Vi kan bare leve. Hele menneskets store gør-det-selv-projekt falder til jorden. Du kan ikke blive bedre, hvis der intet rigtigt er. Dette er ikke uforeneligt med kristendommen, eller andre religioner for den sags skyld, hvad ved jeg. Men er det ikke netop det Jesus fortæller os? Der er intet vi kan gøre, vi kan kun leve på Guds kærlighed, livet og tage imod den. Vi kan ikke kontrollere verden, os selv, liv og død, kødet, planterne, jorden osv. så meget som vi kunne ønske. 

Måske kan du ikke redde verden. Måske kan du ikke engang redde dig selv. Du kan kun overgive dig til livet, til nuet, med alt hvad det indebærer. Livet er hvad det er. Du lever livet og livet lever dig. Du kan finde din egen sandhed, men den kan ikke redde dig. Du kan ikke reddes, for du behøver ikke blive reddet. Dit gør-det-selv projekt virker ikke, for du har ikke brug for at blive fixet. Du er alt i det du allerede er. Du er livet. Du er kærlighed. 

tirsdag den 26. marts 2013

emo in love

jeg elsker dig.

så uendeligt meget. jeg savner dig. selvom jeg næsten ikke kan huske dig. det er præcis 6 uger siden vi sidst så hinanden. mon du tænker på mig? det er næsten 3 uger siden vi sidst havde kontakt. mon jeg får et brev i morgen? hvis ikke, må jeg vente til efter påske. eller måske for evigt...
hvad vil du? vil du ikke godt fortælle mig det, uanset hvad det er?

dette forår gør ondt.

lørdag den 23. marts 2013

sult og længsel

jeg er desværre stadig "understimuleret". føler ikke jeg udfolder mig helt. føler ikke jeg udlever mit potentiale. jeg bliver sjældent rigtigt "underholdt", tilfredsstillet.

hvad er det jeg længes efter? hvordan kan jeg være den velsignelse for andre, jeg ønsker? hvad kan jeg gøre for verden? hvordan kan jeg bruge min tid og min energi på noget andet end mig selv?

fredag den 22. marts 2013

tilbage til livet

Jeg vil ikke lade mit sind styre mig. Det betyder også at jeg ikke vil forsøge at kontrollere sindet. Jeg vil hverken tænke negativt eller positivt. Jeg vil bare lade være med at bedømme alt, situationen, hele tiden. Lade være med at kategorisere alt i godt og dårligt. Jeg vil bare være.
og så gøre det jeg umiddelbart føler for. det er en udfordring. men det er den eneste vej frem.
Jeg kan ikke leve i fremtiden. Heller ikke i fortiden. Dvs. at du ikke er en del af mit liv. For der er kun nu. og sådan er det bare. måske får vi et liv sammen en dag, måske ikke.
Det kan vi ikke leve på nu.
Lige nu kan vi kun leve vore liv, uden hinanden. Det er et vilkår. Måske kontakter du mig en dag, måske ikke. Det kan jeg ikke basere hele mit liv på nu.
Mit liv er her og nu. ikke i Taizé. Jeg elsker dig. Ja, jeg gør! nu
Men du er bare ikke her. Er vores kærlighed i så fald reel? Ja!
Vi kan bare ikke udleve den...
Men det ændrer ikke på det faktum, at jeg har masser af kærlighed indeni mig. Jeg må bare finde en anden måde at udleve den på. Nogle andre at hælde den ud over. For den skal udleves, udfoldes... ellers dør den. Og det skal du ikke få lov til at være skyld i. Den magt giver jeg ikke nogen igen. Gud giver mig så meget kærlighed hver dag. Jeg er født i kærlighed. og det kan ingen tage fra mig. Jeg er ung og smuk og fri. Hvad holder mig tilbage?

torsdag den 21. marts 2013

...

smerten sidder så dybt, at jeg ikke engang kan græde. jeg kan ikke få hul på knuden. jeg trænger til en forløsning. jeg forstår det ikke. jeg forstår det virkelig ikke....
hvad er det du vil med mig? og du?
jeg har brug for et kald. jeg har brug for et svar.
jeg må vente... jeg skal lære at vente. men jeg ved ikke om jeg kan vente mere.

livsudfoldelse

det er sørgeligt. jeg forstår det ikke...
de andre kan nyde ting. de nyder at spille musik. de kan nyde rusen. de kan nyde sex. det kan jeg ikke. det er som om jeg ikke har evnen til at føle glæde. det er som om de fleste af mine handlinger ikke er motiveret af lyst, men af pligt. men hvorfor? hvor kommer det fra?
sådan er det bare i perioder, lige nu. jeg føler ikke jeg kan nyde musik. hvorfor spiller jeg det så?
dette må stoppe. jeg kan ikke leve sådan her. det er jeg for passioneret til. hva? er jeg overhovedet det?

jeg vil ikke spille musik før jeg får lyst til det. jeg vil ikke løbe før jeg får lyst til det. jeg vil ikke stå op før jeg får lyst til det. jeg vil ikke gå i kirke før jeg får lyst til det. jeg vil ikke være sammen med mennesker før jeg får lyst til det.
jeg ønsker at genfinde glæden ved at lave musik. den er somehow blevet dræbt. musik skal være en leg. det hele er bare et stort eksperiment. der findes ikke rigtigt og forkert. kun i dit hoved. livet er en stor leg. hvorfor kan jeg ikke nyde noget som helst?
hvorfor tager jeg alt så gravalvorligt?
fuck

THE problem

i Taizé følte jeg glæde ved alt, alt jeg gjorde. her føler jeg ikke glæde ved noget.

det kunne man godt kalde et problem, eller en udfordring.
her på det seneste har jeg levet i den tilstand jeg i i mit gamle liv. emo, tungsind, stress, stress, knude i maven osv. men så snart jeg kommer tilbage til stilheden bliver det bedre.
det har snart stået på i 2 måneder...
hvad var det der gjorde udslaget? triggeren? alkohol!!!
det hele begyndte med et glas rødvin og så er vi igang...
alkohol skal helt ud af mit liv, en gang for alle. for det smadrer mit humør totalt. selvfølgelig er det ikke alkohol alene, men det er helt klart en trigger. jeg må kende de ting som får bægeret til at flyde over, og så indrette mit liv efter det.
offerrollen truer med at overtage mit sind. men det skal ikke ske. det er den værste måde man kan leve på. man bliver så fanget i det, så afhængig af det. og sindet nyder det. du nyder det, indrøm det. for på mange måder er det bare nemmere.


onsdag den 20. marts 2013

emo

det gør ondt indeni. smerten er uudholdelig. men jeg må holde ud. jeg kan ikke overskue at eksistere lige nu. jeg har bare lyst til at flygte. drikke mig fuld, trøstespise, lægger planer for hvordan jeg kan ændre alt, finde trøst i overfladiske relationer. men mit projekt lige nu går ud på at lade være med at flygte. det gør ondt, ja. men det bliver kun værre af at flygte.
jeg er begyndt at se realiteterne i øjnene. se hvem der egentligt er en del af mit liv lige nu. du, min elskede er ikke en del af mit liv, for du er ikke til stede på nogen måde. og du og du er også på vej ud. jeg har ikke hørt fra dig i 11 dage, min sneblomst. jeg aner ikke hvad der foregår indeni dig. finder jeg nogensinde ud af det? jeg er forelsket. men jeg er på vej ned. følelserne forsvinder. det er også nemmere  ikke at føle noget. dette er noget der gentager sig: den store forårsdepression. hvorfor sker det? måske fordi det på ingen måde er forårsvejr. og fordi jeg åbenbart ofte bliver forelsket i vinteren og i foråret begynder det hele langsomt at krakelere. kærlighedens sande ansigt afsløres. vi begynder at lære hinanden at kende, og det skal man passe på med. vi begynde at stille krav. jeg begynder at stille krav til dig, andre mennesker, til vejret, alt det pis.
jeg nægter at være en teenage-forelsket-emo. det er passé. jeg troede jeg var kommet videre. kan Jesus redde dig ud af det her?
kan du selv?
der er intet at gøre. andet end at være. det gør bare så ondt. hold ud. foråret kommer en dag!

mandag den 18. marts 2013

Cantate dominum

canticum novum
alleluia, alleluia!

idag er jeg frisk. det er et mirakel. vågnede kl.6. der er sne udenfor, men jeg har forår i kroppen. måske er det morgenlyset, som ramte min krop og sagde i bio-sprog "vågn op, nu er det forår!" jeg tror noget godt er på vej. denne periode vender nu. snart får jeg svar fra min elskede.
men indtil da kan jeg kun leve, leve leve nu. nu. nu.

søndag den 17. marts 2013

lent-fail

intet er gået som det skulle. de sidste 3 uger har været meget hedonistiske. men det skal være slut nu. for det giver ikke mening. og dette halve år skulle bare være faste rammer, ingen rejser, intet forbrug.. men denne verden er ved at få magten over mig.
det er aldrig for sent at begynde forfra.
derfor:
- ingen kaffe, sukker, friture
- ikke købe noget

jeg er så dybt frustreret. hvad kan jeg gøre? det eneste jeg kan gøre er at behandle mig selv ordentligt. at gøre det bedste for mig selv. for real. tillade mig selv at udleve mit fulde potentiale. nu!

emo in love

der går ikke en dag uden at jeg tænker på dig. der går ikke en dag hvor jeg ikke savner Taizé. så meget at det gør ondt. men jeg har selv forladt det. og dig. hvorfor blev jeg ikke? jeg ved det ikke. jeg følte jeg skulle hjem. Gud har en plan med mig. jeg ved bare ikke hvilken. nogle gange føles det hele som om det ikke nytter noget.
Siden slutningen af januar har jeg haft "jeg kan ikke overskue noget"-følelsen. bortset fra få opstemte forårsdage. den vil ikke forlade min krop. jeg troede ellers jeg var kommet videre. jeg havde haft en pause fra den slags humør i 4 måneder. den onde stemme i mit hoved er tilbage. min krop og mit sind er udmattet. jeg formår dog at styre tankerne nogenlunde. og jeg kan også vende stemmen og tale pænt til mig selv.
hvad er det egentligt jeg bruger min tid på? hvor mange gange i den sidste uger har jeg lavet noget der gjorde mig glad? hvad gør mig glad?
er mit liv ikke blottet for ambitioner? er det konstruktivt? kan det "fill up my soul"?
ja, det er vanvittigt konstruktivt. Det er en lektie, der skal læres. Jeg skal (vil) lære at finde glæden i det jeg gør, her og nu, uden fokus på målet. for der er ingen mål som sådan. jeg skal gøre det jeg har lyst til, det jeg vil inderst inde, det der giver mening for mig lige nu. det er en helt ny måde at leve på. men det er sådan vi lever i kollektivet. ja, det her er et eksperiment. alt er et eksperiment.
husk, der er intet der i sig selv kan gøre mig lykkelig. ikke engang dig. ikke engang det at bo i Taizé. eller at træne mega meget og følge min plan. den perfekte krop, "det perfekte liv". det vil ikke gøre dig lykkelig.
Kun dette kan "fill up my soul": Jesus og at leve i nuet

onsdag den 13. marts 2013

fred peace pax frid frieden

Det nyeste coaching-spørgsmål: har du smagt Guds fred i dag?

Det har jeg! Jeg bad om fred og så fik jeg det. Meget, meget overraskende...

jeg er så heldig!

søndag den 10. marts 2013

projekt den stille glæde / lev livet fuldt ud

1. maj. bum! og så skal jeg vide noget.
dette er en ny æra. jeg vil virkelig begynde at elske mig selv. jeg har allerede brudt nogle af mine mønstre.
Ud med: alkohol, sukker, friture, overflødigt fedt, koffeinmisbrug, fortrængning, trøstespisning, afstraffelse.
jeg kan leve. det kan jeg virkelig.
udfordringen de næste to måneder: hvor meget kan jeg komme til at leve fuldt ud - uden dig?
nu nu, der er kun nu. jeg ville ønske du kunne indse det.

lørdag den 9. marts 2013

love

pippi er i krise. det værste der kunne ske, er sket. men det nytter ikke noget at få pre-midtvejskrise som altid. aka overfladiske forandringer, drikke sig fuld, have sex med tilfældige mennesker, fortrænge, være emo og ødelægge sig selv eller på anden måde flygte fra virkeligheden osv.
nej, der er kun en vej frem. og det er at behandle mig selv godt og at give mig selv fuldt ud til andre mennesker. og at bede.
dvs. spise sundt, træne, være afholdende, give mig selv det bedste. give mig selv fuldt ud til andre mennesker, være ærlig, elske uden frygt. bede.
jeg er nødt til at finde den stille glæde i mit liv. 2 måneder og derefter skal der handles og tages beslutninger. men indtil da, liive, my friend!
og være til stede i nuet. det er faktisk det eneste. bare søge ind i nærvær.

What did you thinkI would do at this moment?When you're standing before meWith tears in your eyes
Trying to tell me that youHave found you anotherAnd you just don't love me no moreOh, no more
And what did you thinkI would say at this moment?When I'm faced with the knowledgeThat you just don't love me
Did you think I would curse youOr say things to hurt you?'Cause you just don't love me no more
Did you think I could hate you, noOr raise my hands to you?Come on, you know me too well
And how could I hurt youWhen darling, I love you?And you know that I could never hurt youNo, no, no
What did you thinkI would give at this moment?If you just stayI'd subtract twenty years from my life
Fall down on my kneesI'd kiss the ground that you walk onIf I could just hold you again, whoa
I'd fall down on my kneesKiss the ground that you walk on, babyIf I could just hold youOh, if I could just hold you
I would fall downDown on my knees, oh God, pleaseLet me hold you again
Oh, oh whoaI'm gonna miss you, girlI'm gonna miss you, girl
I can see the tears in your eyes, babyWhat did you think I would do, babe?Whoa, oh

Read more: MICHAEL BUBLE - AT THIS MOMENT LYRICS 

fredag den 8. marts 2013

forårstulipan

pippi har været lidt emo. emo har været lidt ustabil. emo hænger fast i gamle, måske ikke tanke- men så handlemønstre. jeg vil ikke mere.
det jeg altid har længes efter er at leve fuldt ud. at udleve det levende potentiale for smukt liv, som Gud har skabt i mig. er det ikke det vi alle stræber efter?
jeg tror ikke man kan blive helt fri af synden før man er fri af degenerationen. den dekadente, hedonistiske degeneration, som gennemsyrer hele vores kultur, eksistens og kroppe. jeg synes ikke at man lever fuldt ud så længe man nedbryder sin egen krop (eller sit sind, sin selvtillid osv.). det synes nogle måske. men ikke mig. for mig er sundhed og vitalitet en stor del af det.
jeg ved hvad jeg vil. jeg gør det bare ikke. det er nu jeg endelig har styrken til det. og hvis jeg ikke har styrken nu, så må jeg bare opbygge den hen ad vejen.
jeg vil kun spise vegansk mad, lade være med at drikke og jeg vil træne hver dag. nej, det gør mig ikke lykkelig i sig selv. men jeg er bare nødt til at føle at jeg udlever det liv, jeg er skabt til. at jeg kan slippe fri af dekadencens forførende favntag.

det er et meget simpelt projekt. og det bliver godt. jeg glæder mig. det er det jeg altid har drømt om. ligesom det simple liv, og jeg kan huske hvor godt det føltes da jeg endelig begyndte at udleve det.
jeg har fået et nyt liv og det skal ikke gå til spilde i selvdestruktion. jeg er ikke længere slave, jeg er fri! for Jesus har befriet mig og givet mig nyt liv. jeg kan løbe væk fra mine lænker og mit dystre mørke når som helst, jeg har bare ikke rigtigt indset det endnu.
Gud, min far og min herre, ønsker at jeg skal leve fuldt ud. at jeg skal leve dette nye liv med den stille glæde i mit hjerte. jeg ønsker at jeg må genfinde den stille glæde, som jeg fandt i Taizé. Gud har skabt mig til noget smukt. Til sundhed, vitalitet, energi, gode oprigtige relationer, nærhed, kærlighed, udfoldelse, til at lave kunst og til at tjene ham og andre mennesker.
jeg har fået en gave, en chance til, og det forpligter.