tirsdag den 30. juli 2013

fremtid

jeg er gået i panik. eller meget tæt på. men hvorfor? fordi sådan er jeg. det er det jeg gør. ofte. og der skal ikke ret meget til. den mindste uforudsigelighed, det mindste pres. den nærmeste fremtid er lidt usikker. jeg ville ønske jeg vidste hvad jeg skulle. at jeg havde taget en beslutning. at jeg havde et fast job og noget at stå op til hver dag. det er bare som om projekt orgel ikke rigtigt rykker. og jeg går bare mere og mere i stå i projekt kolle. og projekt tabita er helt håbløst. men det er her jeg må huske på mit primære projekt, at lære at stole fuldt ud på Gud, at opbygge tillid og forny den hver dag. det er hvad jeg kan gøre. alt det andet er ikke mit gør-det-selv-projekt. Det er Guds og han har styr på det. Jeg kan ikke fixe mig selv, ikke fixe min egen brokenness. Det betyder dog ikke at jeg bare sætter mig behageligt tilrette i en offerrolle (som så ofte før), nej, jeg har indset, at det der gjorde udslaget for mig ift. at få det bedre under sidste store nedtur var, at genvinde magten over mit eget liv og erkende at jeg rent faktisk kan gøre noget. jeg kan vælge. jeg kan handle. jeg troede jeg var fanget. men jeg indså at alt er muligt. alt er fucking muligt. hvorfor går jeg stadig i panik? fordi sådan er jeg indrettet. og det er ok. jeg må bare have tillid først og fremmest.

life

jeg har haft det godt de sidste 2 uger. alarmerende godt. sådan er mit liv. det er når jeg virkelig har det godt, at jeg begynder at blive urolig. for der følger altid en nedtur. også denne gang. jeg havde en emoblog klar. men det er ligemeget nu. for så kom jeg hjem til kolle og kærlighed. det eneste der virker mod teenage emos er cykling og rengøring. og rødvin og spooning.
jeg ved ikke hvad der skete. det er som om jeg er vågnet op af en drøm og nu ser virkeligheden. jeg klamrer mig desperat til håbet, det håb jeg endelig har fået under huden. måske var det hele bare en illusion, en overlevelsesmekanisme, endnu et system jeg kunne støtte mig til, holde fast i indtil alt alligevel går i opløsning. hver gang jeg finder noget at tro på, er der nogen der støtter mig og tager det for virkelighed. ligesom sidste gang jeg opbyggede en identitet bare for at have en. og bagefter vågner jeg op til min virkelighed, mens de andre stadig er i deres, hvilken en der så end måtte være rigtig, og ingen kan tage noget som helst seriøst, især ikke mig, især ikke af mig selv. er det det samme nu, med Gud? nej, det kan det ikke være.

tirsdag den 9. juli 2013

emo

min gamle emo-blog tegner et rammende portræt af mig og min sørgelige tilværelse. den blog holdt mine tanker i live. den er slettet men dog gemt. jeg havde mistet al håb for en fremtid. Gud gav mig nyt håb, han gav mig en fremtid. Jeg har det ok nu. Ikke? eller er det bare fordi jeg fortrænger smerten? jeg er ved at miste håbet igen. håbet for at noget nogensinde ændrer sig. jeg lever jo i det samme lort hele tiden.
jeg kan godt leve. det er bare som om mit liv hele tiden går i stå og jeg må begynde forfra. måske er hele menneskeheden bare syg, syg, syg og destruktiv. hvad gør vi egentligt af konstruktive ting? der er da ikke noget at sige til hvis man ikke kan holde ud at leve i denne verden.
kommer jeg nogensinde videre? holder jeg ikke bare mig selv fast i gamle mønstre? er det hele ikke bare noget fiktivt, noget jeg har skabt indeni mig selv? hvem kan tage mig seriøst og hvem gider høre på mit pis? jeg gad ikke, hvis jeg var en anden.

mandag den 8. juli 2013

strong decisions

det er ikke nemt at hvile i sig selv i en facebook-verden. man bliver hele tiden prikket på skulderen af fortiden eller mindet om hvad alle de andre har opnået. man får et urealistisk og romantiseret billede af stort set alt og alle. jeg tror ikke det kan være sundt for nogen. ligegyldighed, dovenskab, fedladenhed, middelmådighed, ubevidsthed og destruktiv adfærd gennemsyrer hele vores kultur. lad os kræve noget mere af livet. lad os kræve kvalitet og nærvær. nu og her. idag!

jeg var naiv. troede jeg kunne fixe mig selv. planlægge mig ud af alt. når bare jeg gør det og det eller opnår det, vil alt blive anderledes og meget bedre. men nej, der er kun et at gøre, først og fremmeste: at stole på Gud. jeg har altid været indbegrebet af enten-eller. fokuserer på afholdenhed eller går amok. jeg har måske brug for "regler". men er det sundt? og fjerner det ikke fokus fra det vigtige i mit liv?

først og fremmest, stol på Gud. og lev med et lyttende og åbent hjerte. så vil alt andet komme til dig. det er rigtigt. du kan ikke fixe dig selv eller andre eller hele verden. vi er ufuldkomne, broken. og det er ok. vi kan ikke vente med at leve til den dag alt bliver "optimalt". lev en dag ad gangen og lad Gud komme til dig, udforsk dit personlige forhold til ham og med tiden vil det styrkes.

Dwell on God and His Word rather than on your problem.

Remember that you can be just as chained to sin by trying not to do it as you are by doing it. As long as your attention is on the sin, you are honoring it. But if your attention is on God, you are honoring Him. "Let us fix our eyes on Jesus, the author and perfecter of our faith

søndag den 7. juli 2013

tid og håb

jeg har lært at når man får en idé, skal man føre den ud i livet med det samme. ellers ender det hele bare med at blive støvede visioner og glemte drømme.

fredag den 5. juli 2013

harmoni

idag er min krop lykkelig. måske ikke idag, men i nu til aften. der er stille på vores gård, endeligt. jeg gik hjem. jeg er meget fascineret af hvordan kornet bølger på marken i takt med vinden. de er i balance. det er perfekt, man føler ikke noget er forkert, man føler ikke trang til at ændre noget. den samme følelse indtog min krop. at alt er perfekt. eller det er bare hvad det er. vi bor jo faktisk i himlen, så smukt er her.
idag sad jeg og stenede over ordet "uddannelse". i kolle kan man ud, men man kan måske ikke blive dannet. i samfundet kan man blive dannet, men man kan ikke ud. du skal ud.

onsdag den 3. juli 2013

Herren er min hyrde

i nat fik jeg nærmest en åbenbaring. jeg lukkede hunden ud i haven. og det at kigge på ham, fik mig til at tænke. over hvor meget både dyr og planter og hele naturen hviler i sig selv. et dyr accepterer sin krop fuldt ud og er totalt til stede i nuet og forstår virkelig at slappe af. de ser ud som de gør og de bevæger sig med en ophøjet ro og stolthed. hvorfor gør vi mennesker ikke det samme? jeg er som jeg er. og der er kun nu. hvad skal planer og kontrol til for? hvorfor skal jeg gøre modstand mod alt? de sidste par dage har jeg været ødelagt indeni. af den smerte og frustration, som altid vender tilbage. jeg var ved at opgive håbet. for hvordan skulle det blive bedre, når det altid ender samme sted igen? det gjorde mig aggressiv og negativ. alt var meningsløst.
men idag fandt jeg tilbage til Gud. det er simpelt. så utroligt simpelt. mit eksperiment gik ud på at leve uden penge, men mest af alt at lære at stole fuldt ud på Gud. God provides. det gør han altså. et liv i tillid er det bedste liv jeg kan forestille mig. det hele er ok. også smerten. der er plads til det hos ham. jeg overgiver mig. hos ham har jeg fået nyt liv. det glemmer jeg nogle gange, men når jeg husker det, bliver jeg fyldt at kærlighed og taknemmelighed så det ikke kan beskrives. jeg ved hvad jeg vil. jeg vil hvile i Gud og gå kærlighedens vej i mit liv. først og fremmest. tak.

Four Proposals to Uncover the Wellsprings of Trust in God

mandag den 1. juli 2013

svampe og maling

idag, nu er jeg lykkelig. har måske aldrig før følt mig så forløst og afslappet. hvad har vi lavet? tja, vi har meldt os ud af samfundet. og nu holder vi sxe/kærligheds/meditations-festival, nu omdøbt til RØSKILDE! idag flippede vi ud. virkelig flippede som i den gamle hippietid. vi drak lidt fernet branca, spiste boller, dyrkede yoga, gik amok i maling og bodypaint, løb rundt i haven nøgne og halvnøgne og kastede med dæk og pinde, løb rundt, cyklede rundt, sungazede, elskede solen, legede, krammede, elskede, spiste chips med dip, lavede sushi, drak kaffe, rødvin, the, sang flerstemmigt, krammede dyr og græs, ALT. tidligere idag var jeg træt af at leve i denne symbiose. nu elsker jeg det. de siger at når bare nogle få tripper, så påvirker det alle. nu ved jeg det er sandt. jeg elsker en svensker og jesus og to der hedder lasse og en mand uden alder og hele kolle. det er så fucking fucked up syret.