jeg skulle bare væk. have det hele lidt på afstand. hver dag er jeg brudt. og hver dag gør Gud mig hel igen. jeg har måttet sluge nogle kameler siden jeg vendte tilbage til samfundet. jeg skulle lære at give slip på nogle mennesker. lære at komme videre uden at blive bitter, men også uden at fortrænge.
lære at det hele i sidste ende bare handler om kærlighed og kærlighed er aldrig forkert. det er bare ikke nødvendigvis altid til ens egen fordel. i sidste ende er det alligevel nok til alle menneskers fordel. det er hver enkelt bare ikke i stand til at se fra sit eget lille perspektiv. det kan kun Gud se. jeg beder om at lære at se verden gennem kærlighedens øjne, det store perspektiv.
jeg har haft nogle gode dage. dejligt praktisk arbejde og et flot sted lige ved vandet. igår, den perfekte festaften for mig, stearinlys, mig og hunden på gulvet, lyttende til Bach med Glenn Gould. den musik har simpelthen en utroligt beroligende effekt på mig.
nu er det pausetid. nøglen er at have så få ting som muligt at forholde mig til. fordi jeg er så følsom. så kan min hjerne virkelig lade op. håber jeg. der er selvfølgelig den stress der opstår, når man ikke umiddelbart udretter noget konstruktivt (aka målbart). men jeg har efterhånden lært at tid brugt i stilhed og pause, er det hele værd i sidste ende, for man arbejder så meget bedre og er mere til stede i nuet bagefter.
jeg lærer jo så meget.
tak for det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar