Pippi rejser ud i verden for at finde sin elskede. Fuck fornuften!! skal emo med? måske. Flygter vi? Er vi stadig skingrende prepubertære? Hvor længe kan det fortsætte sådan her?
Jeg lover mig selv at begynde at tage ansvar for mit liv når jeg kommer hjem. for real. Så som møde op til timerne, lave kemirapporter, gå tidligt i seng, lade være med at bruge penge på åndssvage (IMPULSIVE) ting så som flybilletter til Frankrig og rødvin, generelt få styr på økonomien, stoppe SU-lån, øve mig nok. Være fornuftig og ansvarlig.
Jeg skal bare liiige... udleve dette vanvittige kærlighedseventyr. Fornuften er til stede og den kæmper en hård kamp mod Pippis indre teenager, som bare siger "fuck det hele" og følger sit hjerte 10000%. Men ak, biologisk set er Pippi jo snart voksen og dette halve år af hendes "fjumreår" var dedikeret til at forsøge at opbygge en stabil hverdag, få styr på økonomien og generelt bare leve et kedeligt, men også fantastisk og ustresset liv på landet.
Men hov, virkeligheden bedrager. Jeg troede jeg var kommet over det, at jeg virkelig havde lært at leve i nuet med min indre fred. Men nej, langsomt mistede jeg forbindelsen til virkeligheden. Jeg føler at mit liv i Taizé var en drøm, og jeg tror virkelig på at det bare er en drømmeverden. Jeg kan på ingen måde forholde mig til at min kæreste findes i virkeligheden, og det er ikke just gunstigt for et parforhold. Så derfor må jeg rejse til Frankrig for at finde ud af det - hvad ville et normalt og velfungerende menneske ellers gøre? Man kunne selvfølgelig også konsultere diverse psykoanalytikere (igen) med henblik på at få justeret sin virkelighedsopfattelse - men apropos økonomi - så tror jeg Norwegians lavprisbilletter er billigere end sådan en omgang. Og så bliver der heller ikke noget med at rode og splitte din personlighed ad og fortælle dig alt det der er galt med dig. Uanset hvor vanvittigt denne tekst måtte lyde.
Ved I hvad Pippi har at sige til verden? Der er ikke noget galt med mig!! Jeg er bare et menneske med meget stærke følelser, som i perioder fortrænger sin fornuft totalt. Virkeligheden, hvad er det? Virkeligheden er for amatører. Jeg er så råbende og skrigende ung (dum) og naiv. Og det vil jeg blive ved med at være lidt endnu. Bare lige 7 dage mere.
Au revoir!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar