det er sommer i danmark. det er varmt og solrigt, det er dejligt, det er godt. ferien er slut, jeg har travlt med mange ting og det er dejligt. men hver dag er en kamp når man er på vej til at blive pillet ned. sig hej til mine følgesvende. trætheden, den træthed som uden varsel kommer og overskygger alt og får din krop til at føles som havde den været på festival. dertil kommer den existentielle træthed. stemmerne som taler til mig, min egen stemme, som siger, råber, "du kan ikke finde ud af noget, du fortjener ikke kærlighed, du er bitter, du er svag, du er et offer, alt er meningsløst, du har spildt dit liv hidtil, du har gjort alt forkert, intet nytter noget, kan du ikke se tomheden under illusionerne, du kan ligeså godt droppe projektet, nu tager jeg dine følelser fra dig, det skal du bare være taknemmelig for, jeg hjælper dig kun"
således kan en dag i mit liv godt føles rimelig lang.. sådan er det bare lige nu. man lærer at leve med det. i perioder kan det bare gøre mig så freakin træt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar