jeg er træt. træt på alle måder. mit hoved kan ikke rumme mere. ikke et ord, ikke en lyd, ikke en følelse. jeg lever i en glasklokke. jeg er en zombie. men måske er det ikke det værste. måske vil jeg bare lade være med at dømme.
fortiden indhenter mig og plager mig. jeg kan ikke se fremad, kan ikke se det store perspektiv.måske skulle jeg slet ikke være her. måske skulle jeg være i klostret. måske et andet sted. jeg ved ikke hvor jeg skal være eller hvad jeg skal gøre. andre mennesker gør mig kun aggressiv. tid. tid er altid vejen frem. en dag vil jeg begynde at leve igen. snart...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar