lost

Jeg ved ikke hvad det er. Jeg føler. Jeg føler noget. Tror jeg. Klassikeren. Føler mig lost. Bare fortabt, hvorfor? Bare fordi. Har en mild identitetskrise. Over al den coolness jeg har mistet på at lægge mit liv i mere eller mindre (små)borgerlige rammer. Spørgsmålet er ikke så meget hvem er jeg, men hvem kan jeg være? Kan jeg  stadig være den jeg vil, hvad som helst? Eller lægger alle disse rammer, love, commitments, labels og definitioner virkelig bånd på mig – er det mig eller er det bare ydre rammer? Eller måske en blanding. Jeg ved ikke hvor normerne slutter og jeg selv begynder. Alt var nemmere dengang jeg bare kunne være imod alt. Dengang jeg endnu ikke havde truffet nogle rigtige beslutninger. Da jeg var single med en udefineret seksualitet, ikke havde valgt mig en uddannelse, ikke havde defineret mit gudsbillede. Jeg syntes ikke der var meget folk kunne dømme mig på. De kunne gå rundt og tro at jeg var revolutionær. Men det var overfladisk, kun en tom tro. For det potentielt progressive ligger i perspektivet og i adfærden, ikke bare i looks, brands eller labels_. Det går mig på. At indse at det meste af mit liv var ren iscenesættelse og stadig ikke kan være andet. Fuck iscenesættelsen. Jeg magter det ikke længere. Som i slet ikke. Instagram og facebook-identiteter giver mig følelsen af ikke at leve i virkeligheden. Ligesom penge. Alligevel har jeg en blog. Jeg har vel brug for at skrive. Det er som om livet ikke ville eksistere, hvis det ikke blev skildret i tekst. Har jeg overhovedet ret til at udtrykke mig? Ret til at have krise? Er jeg for privilegeret til at have problemer? Hvad kan jeg? Jeg kan ikke klage over at være kristen, leve som hetero, være hvid, normalvægtig. Det må jeg ikke. For det er privilegier. Men giver det folk mere ret til at dømme mig? Ja, jeg har taget nogle valg, og jeg må være klar til at kunne tage ansvar for mine valg. Men det betyder ikke at jeg absolut skal forsvare dem over for alt og alle. For du ser kun iscenesættelsen af mig. Men tingene er bare så meget mere komplicerede end som så. Og det ved du.

En ting er hvilke labels andre giver mig, en anden er, hvilke jeg selv vælger. Retten til at definere sig selv kan man ikke tage fra et menneske.

Jeg lever i nogle åbenlyst heteronormative konstellationer. Betyder det at jeg er hetero? Jeg er gift med en person der har en pik, jeg har en krop med æggestokke og livmoder, der gror en baby indeni mig, betyder det at jeg er en kvinde? Jeg kommer i en kristen kultur. Betyder det at jeg er ortodoks? Betyder det at jeg tror på hvert et ord der står i bibelen? Betyder det at jeg forstår Guds ord? Hvem har ret til at bestemme det?