fra mine gode kontakter fik jeg en rapport fra Frankrig. "he smiles a lot" - det havde jeg så ikke brug for at vide. De ord fik knuden i maven til at bevæge sig, it's alive, God no. jeg sad netop og tænkte: hvis man ikke kan mærke forskel på 'eks' og 'kæreste', så gør det ingen forskel om forholdet er afsluttet. og jeg kunne virkelig ikke mærke forskel, han kunne ligeså godt være min kæreste nu, for nu er han fraværende og før var han ligeså fraværende.
men de ord, he smiles a lot.. av. bare tanken om at han går rundt og er lykkelig uden mig.. måske var det en kæmpe lettelse for ham at jeg sagde farvel, fordi han ikke selv havde nosser til at tage en beslutning. måske er han virkelig lykkelig hvor han er, uden mig. det er jo også the safest place on earth, det bedste liv man kan få, næsten. og det pirrer knuden af bitterhed, av, lad være. han har levet sit liv, måske har han været lykkelig. jeg har bare kæmpet lige siden jeg kom tilbage til den virkelige verden, dette samfund. kæmpet med vinteren, ventetiden, tvivlen, samfundets støj og larm, savnet, længslen efter klosterlivet, de gamle følelser og tanker og stilstand, tomheden. fuck.
det er fortid. der er kun nu. hvis du er lykkelig, så er det godt. jeg er skuffet. men samtidig kan jeg ikke forholde mig til virkeligheden. du er her ikke, du er ikke en del af den.
angstens kvalme er tilbage. ej, helt ærligt, ikke idag. kære tomhed, kunne du ikke holde en fridag, bare en? nej? ok, så kom indenfor og få en kop the. du kan sidde der. men jeg har ikke tid til dig, så du får ikke mere opmærksomhed!
jeg kan overleve denne dag. jeg er ikke mig selv. jeg er Pippi af stål. og hun kan klare alt!
bonjour
Ingen kommentarer:
Send en kommentar