nyt år

2014. dette er sandheden. jeg har brugt 10 år af mit liv på at græde. ti år af min ungdom. på at sabotere mig selv og nedgøre mig selv og være deprimeret og tom og aggressiv. ti år. det rammer mig hårdt nu. det er lang tid. jeg har vekslet mellem at søge hjælp og selv forsøge at helbrede. men hjælpen var ikke nær. Jo, Guds hjælp var. men måske er det alligevel ikke nok. det var først da jeg indså at jeg selv måtte slippe kontrollen og stoppe med at forsøge at 'fixe' mig selv, at der skete fremskridt. men min indre stemme er stædig og vil klare alt selv, helst uden indblanding fra andre. jeg føler mig død indeni. føler jeg har spildt mit liv. jeg har levet med håb i et år ud af ti. men på denne grå januardag virker håbet meget langt væk. angsten er min bedste ven. angsten for at miste håbet. angsten for den næste nedtur. angsten for at blive stresset og fremstå svag. angst for at give op.