jeg er negativiteten selv. jeg tænker tilbage på året der gik, med ambitionernes jerngreb om min hals. jeg havde ellers droppet dem, ambitionerne. det var mit største mål sidste år. og det gik godt. jeg levede udenfor samfundet, i stilheden, i naturen, og var faktisk ligeglad med ambitionerne. men samfundet sneg sig ind på mig. jeg blev suget ind i den kollektive mentalitet "meningen med livet er uddannelse, uddannelse, uddannelse, og karriere!" og nu sidder jeg og ser tilbage på alt det jeg ikke opnåede. jeg er ikke blevet i bedre form, har ikke spist sundere, ikke udviklet mig musikalsk eller kunstnerisk på nogen måde, ikke bearbejdet alle de fortrængte følelser, ikke lært ikke at skrive sådan her.
jo, en ting! jeg har lært at skrive meget meget mindre og leve mere. det er godt!
jeg er det mest postmoderne postnytårsdeprime individ der findes. desorienteret, fragmenteret. det eneste jeg ønsker mig er sammenhæng. og stabilitet. jeg føler mig ikke bare fragmenteret, jeg er det.
der sker for meget i verden. der burde ske mindre. der burde ske minimale udsving.
denne historie har ingen afslutning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar