IRL

midt i mit passionsforladte liv tog jeg en "passion test". og derefter besluttede jeg mig for at jeg ikke vil bruge mit liv på at studere. dvs jeg vil gerne lære noget.

men ikke på uddannelses-nu-læser-vi-noget-teori-i-en-bog-og-genfortæller-det-i-en-såkaldt-akademisk (og dybt uintelligent)-opgave-for-at-få-såkaldte-kompetencer (dvs. akkumuleret viden, som man har brugt alt for lang tid og alt for mange at statens penge på at tilegne sig).

jeg har besluttet mig for at jeg vil være håndværker. kan man spille musik for at tjene penge? ja, det mener jeg godt man kan. jeg behøver ikke lave stor kunst. for mig er det at spille orgel et håndværk. noget jeg kan lide, og som gør jeg kan tjene til dagen og vejen. evt. med et deltidsjob, så jeg kan få tid til andre ting. ens job behøver ikke være ens liv. jeg tror vi har alt for store forventninger til et job og derfor bliver man ofte skuffet. altså, det er sgu da klart at en beskæftigelse med det formål at tjene penge, aldrig kan tilfredsstille et menneske hverken eksistentielt eller åndeligt! men det kan man da heller ikke forvente hverken af arbejde eller uddannelse alene.

jeg kan simpelthen bare ikke fungere som vidensmedarbejder. kan ikke fungere i videnssamfundet. det driver mig til vanvid. teori interesserer mig ikke, det dræber mig, det blev klart allerede i gymnasiet. det eneste der interesserer mig er VIRKELIGHEDEN. jeg har brug for at GØRE NOGET. og nej, jeg kan ikke vente 3-4 år. hvordan kan man bruge sin ungdom på at studere? jeg kan ikke vente. livet er NU. ok, så jeg vil blive håndværker, så jeg kan få økonomisk frihed og forsørge mine børn, og så behøver jeg ikke bekymre mig mere om det.
jeg har bare brug for tid under uddannelsen, så jeg kan lave noget jeg virkelig gerne vil.
og hvad skulle det så være?
tja... det ved jeg ikke lige.