emos liv pt.

jeg får ikke stress på forhånd, men bagefter. ikke over at jeg ikke har gjort det jeg har planlagt, men over at jeg ikke fik planlagt det jeg synes jeg skulle gøre. det er dumt. jeg tænker altid "det burde jeg have gjort". hvis jeg havde en plan ville jeg måske få lavet noget, men lige pludselig er der gået 2-3 timer med at spise morgenmad. bla bla jeg når aldrig det jeg vil, øver aldrig nok, min indsats er aldrig god nok. please stop whining og kom videre. emo er jo faktisk ikke emo mere.
emos liv pt. stuerne er fulde af spændstige tulipaner og spæde hyacinter. denne friganer er blevet velsignet med 46 liter soyamælk, tak gud og universet og rema. tidligt op, tidligt i seng. disciplinen har fungeret fint i denne uge, sådan da. intet fravær. det må jeg gerne rose mig selv for. ikke så meget øvning, men det kommer idag. ok fred indeni, Jesus-baby er lidt stille, men har det fint. emo har modtaget et kärleksbrev, oh det er så romantisk. refleksioner over bøn og gud, jeg forstår heller ingenting, hvem forstår noget? hvem kan definere, hvem kan vide, hvem kender gud? næsten kaffe-afholdenhed med få undtagelser. ædeflip i hanuta. jeg kan ligeså godt droppe at forsøge at lave regler og kontrollere mig selv, for det virker ikke. som barnet må jeg gå amok og ødelægge mig selv indtil jeg får det så nedern, at jeg finder ægte motivation for at ændre det. tilgiv dig selv, tilgiv dig selv.

positiv motivation jeg synes ikke man skal stå op bare fordi man skal, jeg synes ikke man skal øve bare fordi man skal, bede eller noget andet. og udnytte anledningen til at beklage sig, for det er så hårdt, og man gider ikke og man orker ikke, men man skal jo. nej, det skal du ikke. I langt de fleste tilfælde er det noget du selv har valgt fordi du gerne vil det, og hvis du absolut ikke vil det, så har du et problem. så må du vælge noget andet. hvis du ikke tør vælge noget andet, så stop med at brokke dig. der er faktisk meget få ting i denne verden du skal. til gengæld har samfundet hjernevasket dig til at tro at du skal gøre det.
selvfølgelig er det godt at disciplinere sig selv. det er mit projekt. og nogle gange er det bare ikke fedt eller man har ikke den store lyst til at fx stå tidligt op, øve eller træne. måske er man træt og ugidelig. men så lad være med at gøre noget. vent til det øjeblik du finder motivationen indeni dig selv, tænk over hvorfor du gerne vil gøre det her, og så kan du tænke 'aha, det er jo derfor jeg gør det her og vil arbejde for det, selvom det ikke altid er lige sjovt'. og så er du igang og kan begynde dagen uden at sidde fast i en offerrolle og brokkehovedet.
fx er min motivation for at øve orgel at jeg virkelig gerne vil ud i verden og have et job. jeg er træt af at studere, ikke studere, men på den måde hvor man lever med hovedet i sin egen navle. men det er nødvendigt, så derfor accepterer jeg vejen og de mange timer alene, også når det ikke er så forfærdeligt sjovt. go!