emoemo

ok, emo er emo. hvorfor? ingen grund. Jeg er jo forstyrret. derfor vil jeg have en forstyrret hverdag. i perioder. jeg har en lidelse. det er ikke en rigtig sygdom, for den kan ikke helbredes. det er en forstyrrelse, som er en integreret del af min personlighed. som påvirker mine følelser, mit humør og min energi. det er dog blevet meget meget bedre, og det går faktisk rigtigt godt. men nogle gange støder jeg ind i den der følelse. den der følelse. følelsen af at man ikke kan overskue noget som helst. når man står en halv time og bare glor ud i luften fordi man prøver at finde ud af hvad man skal gøre. når tanken om dagen i morgen er helt uoverskueligt. hvordan skal jeg nogensinde komme op? jeg skal lave madpakke og gå i bad, fuck. når jeg er så træt, at jeg knapt kan gå.
ok, fint nok. det er sådan det er, det må jeg lære at håndtere.
men her er det jeg begår fejlen. jeg tænker at jeg har brug for en pause. hvis jeg pjækker i morgen og bliver liggende i min seng og slapper af, så har jeg nok mere energi dagen efter.
men det er ikke sandt. løsningen er det helt modsatte!!
jeg har jo endeligt gennemskuet det. jeg har brug for hverdagen. faste rammer. stabilitet. jeg har så ekstremt meget brug for det. når der er rammer og planer og jeg følger dem, så er alt meget bedre. så behøver jeg ikke tænke så meget, vurdere, analysere. men når så planen ramler, så... så går det galt. hvis jeg en dag har fri eller sover for længe eller giver op, så kommer jeg aldrig igang. og som tiden går får jeg det bare værre og værre.
jeg er trist og sur og træt og bevæger mig længere og længere ind i offerrollen.
sådan her er det bare!! det er noget jeg må lære at leve med. ja, netop, lære at leve med. dvs jeg skal lære at håndtere mig selv, mine følelser, mit humør, min energi. og lære hvad der dræner mig og hvad der giver mig energi. det er en proces. og det går fremad. og så skal jeg bare lære at leve efter de rammer jeg sætter op for mig selv.
jeg tror det er godt for mig at bo på landet. for uanset hvor træt og øv jeg er når jeg er på vej hjem, så får jeg altid mere energi og mere fred indeni når jeg endelig er kommet hjem. det her er mit helle. byen er fin, men efter lidt tid er jeg mættet. måske lever jeg et beskyttet liv. måske ikke. måske er det her bare en anden mulighed. dette liv er ligeså virkeligt som alle mulige andre.
derfor: første prioritet er at følge planen og have en fast døgnrytme. Dvs mød op til alle timer, øve hver dag, stå tidligt op hver dag.
det er hårdt, men når jeg først er kommet igang, så føles det godt. det samme med at være social. først kan jeg slet ikke overskue at snakke med nogen, men når jeg endelig kommer ud blandt folk føles det godt.
jeg skal bare være mig selv. hvis jeg er træt, så er det bare sådan.
hvis du ikke kan overskue noget, så er der kun en løsning: bare gør det alligevel.
desuden er dette ikke det rette tidspunkt at stoppe med at drikke kaffe. det er simpelthen ikke konstruktivt at afholde mig fra det hverken for mit spirituelle liv eller andre ting. det er en vane jeg har tænkt mig at acceptere, fordi jeg føler de gode ting overskygger de dårlige. det er mit store spørgsmål i dette oprydningsprojekt: opvejer de dårlige sider de gode?
på fx følgende områder: facebook, alkohol, at bo på landet, usund mad
hvis de dårlige ting er dominerende, så må jeg erkende at det ikke er det værd, og så ryger det direkte ud.