emo

min gamle emo-blog tegner et rammende portræt af mig og min sørgelige tilværelse. den blog holdt mine tanker i live. den er slettet men dog gemt. jeg havde mistet al håb for en fremtid. Gud gav mig nyt håb, han gav mig en fremtid. Jeg har det ok nu. Ikke? eller er det bare fordi jeg fortrænger smerten? jeg er ved at miste håbet igen. håbet for at noget nogensinde ændrer sig. jeg lever jo i det samme lort hele tiden.
jeg kan godt leve. det er bare som om mit liv hele tiden går i stå og jeg må begynde forfra. måske er hele menneskeheden bare syg, syg, syg og destruktiv. hvad gør vi egentligt af konstruktive ting? der er da ikke noget at sige til hvis man ikke kan holde ud at leve i denne verden.
kommer jeg nogensinde videre? holder jeg ikke bare mig selv fast i gamle mønstre? er det hele ikke bare noget fiktivt, noget jeg har skabt indeni mig selv? hvem kan tage mig seriøst og hvem gider høre på mit pis? jeg gad ikke, hvis jeg var en anden.