det er nemt nok at lade være med at drikke. indtil man når punktet hvor det er nødvendigt. der hvor glasset ikke bare er flydt over, men sprængt i stykker. der hvor man ikke kan holde ud at være i sin egen krop. der hvor man kan forsøge at fortrænge verden, men så snart man lukker øjnene op, vender tankerne tilbage og de vil ikke stoppe. der hvor fortidens tab og bitterhed vender tilbage og tager bolig i kroppen. der hvor uroen kan holde dig vågen men alligevel forhindre dig i at få noget gjort. der hvor opgaverne bliver flere og flere og som tiden går bliver de kun mere uoverskuelige. der hvor man føler at der intet af virkelig værdi er i ens liv og at man ikke gør eller har gjort noget af betydning, og at det burde være anderledes. der hvor man forsøger at fortælle sig selv at dette ikke er virkeligheden. der hvor man bare har brug for at blive bedøvet.
men der må være en anden vej... og jeg vil finde den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar