out

jeg føler mig fuldstændigt ude af mig selv. kender du det? det er ikke depressionen. det er en helt anden tilstand. en tilstand som ofte kommer før et stort sammenbrud. det er som tåge inde i hovedet. som om hjernen er omgivet af tyk røg. man vågner aldrig helt. man er totalt udmattet, men har samtidigt en masse energi der skal bruges. jeg kan mærke at jeg er hyperfølsom. jeg har lyst til at græde og ved det ville være forløsende, men samtidigt føler jeg mig apatisk, forstenet. jeg føler ikke jeg lever i virkeligheden. der er en mærkelig afstand mellem mig og verden. som om jeg ikke kan være til stede. jeg ved ikke hvad jeg mener om noget. orker ikke at mene noget. alle diskussioner gør mig træt. al den tænkning, alle de ord og begreber. jeg synes det er ligegyldigt. kender du det? jeg føler mig som en alien i verden. som om jeg står udenfor og kigger på verden. jeg undrer mig over de mindste ting. synes simpelthen at verden er så syret. forstår ingenting. synes det hele er meget mærkeligt. jeg er bange for denne tilstand. for jeg ved hvad der kan følge efter. jeg er ude af mig selv. problemet er bare, at der ikke findes noget selv. mig selv. jeg er ikke nogen. og det er forkert, for her i verden skal man være nogen. der er intet at holde fast i for mig. jeg svæver i det tomme rum. og det er ikke første gang.